Dansk ICYE søger værtsfamilie til 26-årige Victoria fra Spanien. Hun skal være frivillig hos Marine Biological Research Center i Kerteminde i et år fra starten af januar 2021.

Victoria glæder sig til sit år i Danmark. Lige nu arbejder hun som veterinærtekniker og glæder sig til at kunne bruge sin viden og erfaring hos Marina Biological Research Center.

Victoria beskriver sig selv som sød og sjov, men er typisk lidt forsigtig i starten, når hun møder nye mennesker.

Hun er glad for at naturen og glad for at være aktiv – hun spiller bl.a. fodbold.

Victoria har før boet i udlandet på et udvekslingsforløb, hvor hun var på en Erasmus-udveksling i Finland i et år.

Victoria udtaler om sin kommende arbejdsplads:

I am very interested in this specific project because I love what I will be doing there, moreover I am thrilled to actually learn more and gain more experience from professional researchers and trainers in animal behaviour and animal training.

I myself have some experience in it. I did a master’s in Animal Behaviour and my final thesis was to train a fox for veterianrian porpuses. My goal as a biologist is to work in this field and I firmly believe this could be a very well start.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Victoria om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Victoria vil indgå på lige fod med resten af familien og der er derfor naturligt at hun hjælper til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Victorias arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Victoria vil arbejde mellem 30 og 37 timer om ugen på skolen, så i løbet af dagen vil hun have planer, ligesom I måske også har.
Sprogkursus er også inkluderet i hendes udvekslingsprogram, men det er i familien og på projektet hun får alvor lærer dansk, når sproget skal benyttes i hverdagen.

Som værtsfamilie får I kostpenge på 700kr/md. for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.
Har I kun mulighed for at være værtsfamilie i f.eks. halvdelen af Victorias ophold, skal I også være velkommen til at tage kontakt.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Victoria, hører vi gerne fra jer snarest.
I kan læse mere om rollerne i linket herunder.