Dansk ICYE søger en værtsfamilie til 18-årige Verena fra Tyskland. Verena skal være frivillig hos Marine Biology Research Centre i Kerteminde fra 15. august 2019 og skal være der til midten af august 2020.

Verena er glad for at ride, løbe ture, tage billeder og spille klaver. Hun har sin egen hest, som hun passer hver dag med alt hvad det indebærer.

Verena og hundVerena beskriver sig selv som åbensindet, ambitiøs og nysgerrig. Hun siger også, at hun har en god humor. Hun er pålidelig, aktiv og rigtig glad for dyr.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Verena om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Verena vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Verenas arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700 kr. om måneden, for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.
Har I kun mulighed for at være værtsfamilie i f.eks. halvdelen af Verenas ophold, skal I også være velkomne til at tage kontakt.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Verena, hører vi gerne fra jer snarest.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører