Kunne du tænke dig at stå på toppen af Kilimanjaro den ene uge og hjælpe til på en skole i den næste. Eller er du monstro mere til at arbejde frivilligt i en organisation eller med natur, så er Tanzania lige noget for dig. Her er der mange forskellige projekter, så mon ikke, der også er noget for dig.
Der er to forskellige programmer, der kan sende dig af sted på din rejse til Tanzania. Det ene er et langvarigt program, kaldet ICYE-programmet, mens det andet er et kortvarigt program, kaldet STePs-programmet.
Få fantastisk naturoplevelser
Tanzania er beliggende på Afrikas østkyst og grænser op til Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi, Congo, Zambia, Malawi og Mozambique samt til Det Indiske Ocean. Landet er hjemsted for snesevis af smukke naturoplevelser, deriblandt Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro og de verdensberømte nationalparker Serengeti og Ngorongoro. Hvis du er interesseret i smuk natur, er Tanzania derfor lige et land for dig. Landet er også hjemsted for den autonome øgruppe Zanzibar, som er kendt for sine koraler og smukke strande. Når du har fri i et par dage i træk fra dit frivillige arbejde, kan du tage til Zanzibar og nyde de smukke bounty strande og det azurblå vand.
De smukke naturoplevelser genererer indtægter fra en stor turistsektor, der spiller en afgørende rolle for landets økonomi. Udover turistsektoren, er økonomien også baseret på landbrug, som tegner sig for mere end halvdelen af landets BNP. Landbruget udgør ca. 85% af eksporten og giver arbejde til ca. 80% af arbejdsstyrken. Dog er Tanzania også et land, hvor den industrielle produktion af naturmineraler er steget markant de seneste år. Landet bliver mere og mere kendt for sine ædelstene, deriblandt guld og diamanter.
Selvom turister, landbrug og ædelstene lyder som et godt fundament for en god økonomi, er Tanzania fortsat et af verdens fattigste lande, og det er det udviklingsland, der modtager mest støtte fra Danmark. Der bor knap 52 milioner mennesker og består af mere end 130 forskellige stammer. Nogle stammer er meget store og udbredte over hele landet, mens andre er meget små og kan bestå af mindre end 1.000 mennesker. Den største stamme er “Sukuma”, der har mere end 5,5 millioner medlemmer. Hvis du vil vide mere om Tanzania, kan du finde flere informationer på Globalis.

Projekter i Tanzania
Hver ICYE-organisation udarbejder deres egen National Profile og Work Profile, så du kan høre mere om landet og de opgaver du kan udføre fra modtagerorganisationen selv.
I landets National Profile kan du læse om landet og kulturen og i deres Work Profile kan du finde de projekter du kan søge.
ICYE’s internationale side har også en database, der kan vise dig aktuelle projekter i de forskellige lande. Herinde bliver projekterne hurtigst opdateret, og du kan både se projekter til det lange program og til det korte program. Klik på linkene nedenfor for at orientere dig i de opslåede projekter i Tanzania.
ICYE-programmet
Det lange program
Med ICYE-programmet har du mulighed for at rejse enten 6 eller 12 måneder.
Her får du en dybere indsigt i kulturen ved at være afsted i længere tid samt et længere forløb på dit ønskede projekt, så du rigtig kan lære det at kende og føle dig hjemme. Du har også god mulighed for at få sproget godt ind under huden og du får de bedste forudsætninger for at engagere dig i din værtsfamilie og i lokalsamfundet.
Prisen dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.
Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.
Nogle lande er “kvotalande”. Det betyder, at der er indgået en aftale, for at muliggøre solidarisk udveksling. Du kan spare 2.000 kr. på prisen ved at vælge et kvotaland.
Når du rejser på ICYE-programmet, betaler du ikke for at udføre frivilligt arbejde. Du betaler for, at organisationen bag dit ophold kan arrangere din rejse og stå til rådighed – både før, under og efter opholdet.
Priser 2022/2023
6 måneder
12 måneder
Tanzania
25.500 kr.
38.000 kr.
Inkluderet i prisen
- Kost og logi
- Lommepenge
- Syge- ulykke- og ansvarsforsikring
Rejseomkostninger i modtagerlandet
Sprogkursus under opholdet
Hjælp til bestilling af forsikring, flybilletter og visum
Forberedelsesseminar inden afrejse
Minimum to seminarer under opholdet
Hjemkomstseminar efter endt ophold
National og international administration
STePs-programmet
Det korte program
Med STePs (Short Term Programmes) har du mulighed for at rejse mellem 4 og 16 uger. Programmet giver dig friheden til at bestemme, hvornår du vil af sted.
Programmet er perfekt til dig der ønsker et kortere ophold, gerne vil afsted med kort varsel eller har brug for fleksible start- og slutdatoer. Programmet er også at ideelt til at kombinere med en rygsæksrejse, hvor du tager et længere stop, der giver dig en dybere indsigt i kulturen.
Prisen for et STePs-ophold dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.
Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.
Hvis du vælger flere projekter – evt. i forskellige lande – giver vi dig en rabat på 2.000 kr. pr. projekt udover det første projekt.
Programår 2021/2022
Varighed | Pris |
---|---|
4 uger | kr. 7.950 |
5 uger | kr. 8.610 |
6 uger | kr. 9.270 |
7 uger | kr. 9.920 |
8 uger | kr. 10.580 |
9 uger | kr. 11.240 |
10 uger | kr. 11.900 |
11 uger | kr. 12.560 |
12 uger | kr. 13.220 |
13 uger | kr. 13.880 |
14 uger | kr. 14.540 |
15 uger | kr. 15.190 |
16 uger | kr. 15.850 |
Inkluderet i prisen
- Vejledning om ansøgning og lande samt hjælp til at søge visum og finde projekter
Forberedelsesseminar inden afrejse
Rejseomkostninger i modtagerlandet, hvis nævnt ved projektbeskrivelsen
Kost og logi
- Hjemkomstseminar efter endt ophold
- National og international administration
Hjælp til bestilling af forsikring og flybilletter