Kan du ikke få nok af K-pop og den nyeste teknologi? Eller er du mere til spændende historie og kultur? Ligegyldigt hvad, så er Sydkorea et spændende land. Her har du som frivillig mulighed for at lave socialt arbejde eller med børn og få en oplevelse for livet.

Hvis du kunne tænke dig at komme til Sydkorea udbyder vi vores ICYE-program, der er et langvarigt program, hvor du virkelig for mulighed for at få landet ind under huden.

Fra gamle traditioner til teknologi og plastikkirurgi

Sydkorea er et land i Østasien og er nabo til Kina, Japan og Nordkorea. Efter Anden Verdenskrig blev Korea delt i Nord- og Sydkorea som to uafhængige lande, hvor Sydkorea gik ud som et demokrati og Nordkorea forblev stærkt kommunistisk. Nord- og Sydkorea har indgået våbenhvile med hinanden, men grænsen mellem de to lande er stærkt bevogtet og er den mest prominente i verden.

I de sidste par årtier er Sydkoreas økonomi vokset betydeligt og landet er blev mere moderniseret og globaliseret. Landet er dog stadig loyal overfor sine konfucianske grundværdier, og mange dyrker den harmoni og balance, der er forbundet dertil. Befolkningen tæller over 50 millioner, hvoraf halvdelen af dem er troende – primært kristne eller buddhister. Der er religionsfrihed i landet, og derved kan du finde mange ateister i Sydkorea. Det er meget atypisk, at der er mange ateister i et asiatisk land, og derfor er Sydkoreas historie hen mod religionsfrihed meget spændende, og noget du med garanti kommer til at lære meget mere om, hvis du vil være frivillig i landet.

På trods af det store antal af ateister, er landet fyldt med fortryllende templer fra gammel tid, som i den grad er værd at besøge. Sydkoreas bjergrige terræn giver også anledning til mange flotte naturoplevelser, fx Seoraksan nationalpark, Hallasanbjerget eller Jirisanbjerget. Landet byder ikke kun på smukke templer og natur, men også på et livligt samfund, hvor Gangnam Style, traditionelt trommespil, historiske paladser og en traditionsrig, højteknologisk, østlig kultur finder sted. Sydkorea har udviklet sig fra at være et land præget af krig og fattigdom til at være mekka for teknologi, popmusik og plastikkirurgi. Uddannelse er blevet en af de væsentligste succesparametre, og i dag fortsætter mere end 80% af alle koreanske gymnasieelever på universitetet. Konkurrencen om den prestigefyldte uddannelse og det velbetalte job er derfor benhård i landet. Hvis du vil vide mere om dette spændende land, kan du læse mere på Globalis.

Klik for at læse om Annas ophold i Sydkorea (2017-2018)

Hvad kan du lave i Sydkorea?

Hver ICYE-organisation udarbejder deres egen National Profile og Work Profile, så du kan høre mere om landet og de opgaver du kan udføre fra modtagerorganisationen selv.

I landets National Profile kan du læse om landet og kulturen og i deres Work Profile kan du finde de projekter du kan søge.


ICYE-programmet

Med ICYE-programmet har du mulighed for at rejse enten 6 eller 12 måneder.

Her får du en dybere indsigt i kulturen ved at være afsted i længere tid samt et længere forløb på dit ønskede projekt, så du rigtig kan lære det at kende og føle dig hjemme. Du har også god mulighed for at få sproget godt ind under huden og du får de bedste forudsætninger for at engagere dig i din værtsfamilie og i lokalsamfundet.

Pris

VarighedPris
6 månederkr. 33.000
12 månederkr. 42.500

Prisen dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.
Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.

Inkluderet i prisen

  • Kost og logi
  • Lommepenge
  • Syge- ulykke- og ansvarsforsikring
  • Rejseomkostninger i modtagerlandet
  • Sprogkursus under opholdet
  • Hjælp til bestilling af forsikring, flybilletter og visum
  • Forberedelsesseminar inden afrejse
  • Minimum to seminarer under opholdet
  • Hjemkomstseminar efter endt ophold
  • National og international administration

Når du rejser på ICYE-programmet, betaler du ikke for at udføre frivilligt arbejde. Du betaler for, at organisationen bag dit ophold kan arrangere din rejse og stå til rådighed – både før, under og efter opholdet.

Nogle lande er “kvotalande”. Det betyder, at der er indgået en aftale, for at muliggøre solidarisk udveksling. Du kan spare 2.000 kr. på prisen ved at vælge et kvotaland.


Hvor kan jeg komme hen?