Kunne du tænke dig at komme til Storbritannien og opleve, hvordan det er at leve som en brite, mens du laver frivilligt arbejde med mening? Så har du her muligheden! I Storbritannien er der flere projekter, du kan være frivillig ved. Her er særligt gode muligheder, hvis du drømmer om at lave frivilligt socialt arbejde med handicappede.

Hvis du kunne tænke dig at komme til Storbritannien har to to forskellige program, der kan sende dig af sted. Det ene er vores langvarige program, ICYE-programmet, mens det andet er et EU finansieret program, ESC-programmet.



It’s tea time

Storbritannien associeres ofte med te, fish & chips og dobbeltdækker busser, og selvom dette ikke er helt ved siden af, er der meget andet at opleve i den tidligere så store kolonimagt.

Udenfor Londons travlhed finder du flotte landskaber og hyggelige landsbyer. Det omfattende tognet og de gode rabatmuligheder på offentlig transport i landet gør det nemt og overskueligt at opleve flere forskellige områder af landet.

Når Storbritannien bliver nævnt, kan første tanke nemt falde på England, men Storbritannien består også af Skotland, Wales og Nordirland. Det meste af Wales og Skotland er højland, med dale, søer og smalle fjorde, mens England og Nordirland består af sletter med vidtstrakte bakker.

Storbritannien fik, på grund af sit teknologiske forspring i forbindelse med industrialiseringen, hurtigt koloniseret store dele af verden. Listen over lande, der i dag har fået selvstændighed fra Storbritannien, er derfor også omfattende. Der bor således også mange mennesker med aner fra de tidligere kolonier i England, dog mest lokaliseret i eller omkring London, hvilket gør hovedstaden til en utrolig multietnisk storby. Du kan læse mere om Storbritannien på Globalis.

Hvad kan jeg lave i Storbritannien?

Hvis du har lyst gå mere i dybden med ICYE-programmet kan du læse den National Profile, som modtagerorganisationen har udarbejdet. Her får ud et overblik over landet, kulturen, modtagerorganisationen og det at være frivillig i landet. Du kan også læse mere om de enkelte projekter i modtagerorganisationens Work Profile.


ICYE-programmet

Med ICYE-programmet har du mulighed for at rejse enten 6 eller 12 måneder.

Her får du en dybere indsigt i kulturen ved at være afsted i længere tid samt et længere forløb på dit ønskede projekt, så du rigtig kan lære det at kende og føle dig hjemme. Du har også god mulighed for at få sproget godt ind under huden og du får de bedste forudsætninger for at engagere dig i din værtsfamilie og i lokalsamfundet.

Pris

VarighedPris
6 månederkr. 34.500
12 månederkr. 39.500

Prisen dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.
Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.

Inkluderet i prisen

  • Kost og logi
  • Lommepenge
  • Syge- ulykke- og ansvarsforsikring
  • Rejseomkostninger i modtagerlandet
  • Sprogkursus under opholdet
  • Hjælp til bestilling af forsikring, flybilletter og visum
  • Forberedelsesseminar inden afrejse
  • Minimum to seminarer under opholdet
  • Hjemkomstseminar efter endt ophold
  • National og international administration

Når du rejser på ICYE-programmet, betaler du ikke for at udføre frivilligt arbejde. Du betaler for, at organisationen bag dit ophold kan arrangere din rejse og stå til rådighed – både før, under og efter opholdet.

Nogle lande er “kvotalande”. Det betyder, at der er indgået en aftale, for at muliggøre solidarisk udveksling. Du kan spare 2.000 kr. på prisen ved at vælge et kvotaland.

ESC – Individual Volunteering

ESC – Individual Volunteering er et EU-finansieret program under European Solidarity Corps (ESC). Programmet giver unge mellem 18 og 30 år mulighed for at tilbringe mellem 2 og 12 måneder i et europæisk land eller et partnerland, hvor du udfører frivilligt arbejde og herigennem lærer om et andet lands kultur, arbejdsliv og fritid. Det er gratis for dig at rejse som ESC-volontør, da du får dækket udgifter til transport, forsikring, sprogkursus, lommepenge samt kost og logi.

På programmet skal du selv være aktiv i at finde og ansøge de projekter, der tilbyder plads til frivilligt arbejde og det kan altså sammenlignes med at søge job. Du er i mange tilfælde oppe imod mange andre ansøgere om samme projekt og vi anbefaler derfor, at du sender ansøgninger til mere end ét projekt for at have større chance for at blive udvalgt. Det er en længere ansøgningsprocedure at søge om frivilligt arbejde gennem ESC – Individual Volunteering. Vi anbefaler derfor, at du kommer i gang i god til inden du vil afsted. F.eks. kan projekter søge efter volontører op til 8 måneder før projektstart.

Inkluderet

  • Kost og logi
  • Lommepenge
  • Syge- ulykke- og ansvarsforsikring
  • Transport
  • Sprogkursus

Hvor kan jeg komme hen?