Dansk ICYE søger en værtsfamilie til 19-årige Sophia fra Tyskland. Sophia skal være volontør i Danmark i 10 måneder fra september 2018 til slutningen af juni 2019. Sophia skal udføre frivilligt arbejde på Kalø Skovbørnehus.

Sophia bliver 20 år kort tid efter sin ankomst til Danmark, så I vil have mulighed for at fejre Sophia på rigtig dansk manér.

Sophia er glad for at danse. Hun danser både standard, moderne jazz og Zumba. Hun kan også lide at holde sig aktiv ved at cykle eller løbe. Derudover er Sophia også meget kreativ. Hun er glad for håndarbejde, bl.a. at tegne og male. Sophia er meget interesseret i sprog og har gået på sprogskole for at lære flere sprog. Hun siger, at udover tysk, så er hun flydende i engelsk, fransk og spansk og har basis kendskab til russisk og portugisisk.

Sophia beskriver sig selv som en glad og entusiastisk person. Hun er ambitiøs og målrettet, men også pålidelig og fleksibel.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Sophia om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Sophia vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Sophias arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700 kr. om måneden, for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Sophia, hører vi gerne fra jer snarest.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører