Dansk ICYE søger en værtsfamilie til 23-årige Rocío fra Spanien. Rocío skal være frivillig hos Marine Biology Research Centre i Kerteminde fra september 2019 og skal være der til slutningen af august 2020.

RocíoRocío har en bachelor i biologi og har før været i praktik og været frivillig i Spanien med dyr som fokus.

Rocío er glad for at læse. Hun er elsker at lære nye ting og se frem til at det hun kan lære imens hun er i Danmark. Rocío spiller også guitar.

Hun beskriver sig selv som enthusiatisk, social og hårdarbejdende. Hun glæder sig til at lære nye mennesker at kende og til at starte på projektet.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Rocío om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Rocío vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Rocíos arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700 kr. om måneden, for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Rocío, hører vi gerne fra jer snarest.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører