Nyt fra bestyrelsen – september 2021

9. september 2021

Vi beklager, at der har været lidt stille fra Bestyrelsen siden generalforsamlingen, men nu er vi tilbage og skal gøre vores bedste for at få skrevet “Nyt fra Bestyrelsen” lidt oftere fremover. Det er nemlig bestemt ikke fordi, at vi ikke har lavet en hel masse og har gang i endnu mere.

I år vil bestyrelsen have fokus på bl.a.: strategiudvikling, lokalforeningerne, samarbejdet med ICYE Finland, kursusweekenden, Star-E, værtsfamiliegruppen og organisationsweekenden. 

 

Årets første arbejdsweekend

Den 25. til 27. juni mødtes bestyrelsen til årets første arbejdsweekend. Vi havde lejet et sommerhus ved Vejle. Weekenden gik både med at planlægge årets bestyrelsesarbejde herunder at udarbejde et årshjul, men samtidig også med at lære hinanden bedre at kende, samt lære vores på det tidspunkt stadig helt nye generalsekretær Mikkel bedre at kende. Hvert år udvælger bestyrelsen en række projekter, som der skal arbejdes på i løbet af bestyrelsesåret. Visse ting er faste, mens andre kommer til. Nogle ting arbejder hele bestyrelsen på, mens andre fordeles ud på arbejdsgrupper i bestyrelsen, så vi fordeler ressourcerne bedst og når mest muligt.

 

Kontaktperson i bestyrelsen

Alle udvalg og lokalforeninger har et bestyrelsesmedlem tilknyttet som en kontaktperson i bestyrelsen. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke også må kontakte resten af bestyrelsen, men det betyder at der i hvert fald er én de ved, de altid kan kontakte. Som dem af jer der er aktive på Workplace måske har set, har alle lokalforeningsbestyrelser her hen over sommeren efterfølgende holdt møde med Mikkel (generalsekretær), Kathrine (friviligkonsulent) og deres respektive bestyrelseskontaktperson. 

 

Sommerlejren

På sommerlejren deltog flere bestyrelsesmedlemmer og en masse dejlige frivillige. Det var skønt endelig at kunne ses igen og afholde en fysisk lejr, selvom det godt kunne mærkes, at det var længe siden sidst og at vi denne gang ikke var på Ankersminde i Gadsbølle som vi plejer, men derimod på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Seje frivillige havde desuden stået for en frivilligfest lørdag aften, efter at sommerlejren officielt var slut. Det var skønt både at se nye og gamle ansigter igen. Bestyrelsen arbejder desuden videre med den nu vedtagne samværspolitik samt konceptet med trustmembers, som for første gang blev introduceret på sommerlejren.

 

Året bestyrelsesmøde

26. august afholdt vi årets andet bestyrelsesmøde online. Bestyrelsen har i efterhånden flere år kørt med en blanding mellem kortere online aftenmøder og så længere arbejdsdage eller weekender i løbet af bestyrelsesåret. Udover de faste punkter med løbende opfølgning på, hvordan det går i organisationen og på kontoret, diskuterede vi flere ting som bestyrelsen arbejder med det næste stykke tid.

 

Værtsfamiliegruppe

Medlemmer af Bestyrelsen er i samarbejde med ansatte fra kontoret i gang med, at opbygge en ny værtsfamiliegruppe. Vi har allerede kontakt med flere interesserede frivillige, men der er fortsat brug for flere til at foretage værtsfamiliebesøg, så hvis du synes at det lyder spændende, må du meget gerne kontakte bestyrelsen eller kontoret. 

 

Teambuilding

Den 18. september afholder kontoret og Bestyrelsen en Teambuilding dag for at styrke samarbejdet. Det er Bestyrelsens mål fremover at mødes med alle kontorets ansatte til fælles arrangementer 2 gange året, for at knytte og bevare det tætte samarbejde mellem Bestyrelsen og kontoret. 

 

Kursusweekend

Den første weekend i oktober er der kursusweekend. Her deltager naturligvis også medlemmer af bestyrelsen, ligesom Bestyrelsen søndag vil stå for et oplæg for lokalforeningerne om, hvordan de afholder dissemination workshops for alle ESC volontørerne. 

 

Udvikling af strategi

9. oktober har bestyrelsen en arbejdsdag, hvor vi skal arbejde videre med udviklingen af en ny strategi for organisationen. Vi håber på at der i den forbindelse er to medlemmer der ønsker at deltage.

 

Som I kan høre, er der derfor masser af gang i den og masser af ting at se frem til. Vi håber, at se så mange af jer, som muligt til massere af ICYE aktiviteter det næste stykke tid og især til kursusweekenden, som jo er lige om lidt. 

 

Kærlig Hilsen Bestyrelsen 

1301, 2022

Hilsen fra Stine

Jeg hedder Stine, er 28 år og bor midlertidigt i Vejle efter at være vendt tilbage fra Sjælland. Jeg holder pt en pause efter at have færdiggjort min Bachelor i International Samfundsvidenskab og Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet.

701, 2022

From Now On – Træning i Grækenland

Fra 12. til 19. September 2021 deltog Elena i en Erasmus+ træning i Serres, Grækenland. Se de fine videoer, der viser stemningen ved at deltage på en træning.

601, 2022

Hilsen fra Bolette

Mit navn er Bolette, jeg er 25 år og er oprindeligt fra nordens Paris, Aalborg, men bor nu i Aarhus. Jeg er blevet ansat som halvdelen af Kathrines barselsvikariat, hvor jeg som studentermedarbejder skal varetage hendes arbejdsopgaver på ESC sende-programmet. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og møde jer frivillige, som er kernen i Dansk ICYE, og høre jeres ekspertviden, oplevelser og erfaringer med at være frivillig i Dansk ICYE.