Til alle medlemmer i Dansk ICYE

 

I bestyrelsen er vi efterhånden begyndt at reflektere over året der er gået og vi glæder os til at kunne præsentere årsberetningen d. 2. april når vi afholder generalforsamling i Århus.

 

På sidste bestyrelsesmøde d. 31/1-16 i København snakkede vi netop om generalforsamlingen og blev enige om, at vi i år vil afprøve en model der hedder generalforsamling om lørdagen og socialt arrangement lørdag aften, uden videre arrangement dagen efter. Baggrunden for at ændre den form generalforsamlingen havde sidste år, er, at vi gerne ser, at mange flere vil deltage i generalforsamlingen og efterfølgende spisning og fest.

 

Det betyder også at vi i bestyrelsen har valgt, at vi ikke vil afholde en resolutions-workshop dagen før generalforsamlingen. I stedet for at arrangere en resolutions-workshop dagen før generalforsamlingen ønsker vi i stedet at samarbejde med lokalforeningerne om at arrangere lokale workshops som arbejder med resolutioner. Både for at få flere med i arbejdet, men også for at starte processen tidligere. På den måde vil det, som medlem, være muligt at gennemlæse resolutionerne forud for generalforsamlingen og evt. videreudvikle et resolutionsforslag. Vi mener i bestyrelsen at den måde at arbejde med resolutioner på kan styrke de demokratiske processer og inkludere endnu flere i beslutningsprocesserne. Vi glæder os derfor rigtig meget til at prøve det af sammen med jer alle i den kommende tid. Det er noget I alle vil høre mere om i de kommende uger.

 

Derudover er det blevet besluttet, at Dansk ICYE vil tilbyde at være værter ved den næste internationale generalforsamling d. 17. november 2017 og selvom det ikke ligger helt fast endnu, håber vi, at I er lige så spændte som vi er. Det betyder at de næste to år vil blive meget spændende og at vi får brug for jeres hjælp for, at det kan lykkes.

 

Ellers er vi som sagt i gang med at planlægge generalforsamlingen og vi ser gerne at I alle sætter kryds i kalenderen d. 2. april 2016 hvor vi holder et brag af en generalforsamling med rig mulighed for fest! Vi håber derudover at se nogle nye ansigter i bestyrelsen og opfordrer derfor alle som kunne tænke sig at være en del af den visionære planlægning om at stille op til bestyrelsen til generalforsamlingen. Det kræver ikke at man har rejst med ICYE eller har siddet i et andet udvalg, det kræver blot at man har lyst og vilje til at rykke ICYE i den rigtige retning.

 

Mvh. bestyrelsen

2106, 2022

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Igen i år er Dansk ICYE en del af Verdens Bedste Morgen og også i år er vi gået sammen med vores U-huset-venner fra MUNDU og DIB for at dække vores uddelingssted i Aarhus.

906, 2022

Dansk ICYE’s 50 års jubilæum

Lørdag d. 30. april 2022 fejrede Dansk ICYE sit 50 års jubilæum. Vi fejrede organisationen lige efter dette års generalforsamling - først med en reception og derefter med middag og fest.

303, 2022

ReCalibur i Slovakiet

Første del af ReCalibur er nu veloverstået. Unge fra Danmark, Estland, Italien, Slovakiet og Østrig deltog i sidste uge i første træning - denne gang i Slovakiet.