Nora fra Tyskland – Værtsfamilie søges nær Rønde
Navn: Nora
Alder: 18 år
Land: Tyskland
Skal bo i eller nær: Rønde
Skal være frivillig hos: Kalø Skovbørnehus
Ankomst: 1. september 2022
Opholdets varighed: 10 måneder
Nora
18 år
Tyskland
Rønde
Kalø Skovbørnehus
1. september 2022
10 måneder
Nora er glad for både udendørs og indendørs aktiviteter.
Udendørs er hun bl.a. glad for at vandre, spille badminton eller cykle – og hun siger, at det er i hvilket som helst vejr.
Indendørs har hun gået til dans i seks år og så kan hun godt lide at være kreativ. Hun tegner, maler, hækler og har spillet klaver siden hun var 7.
Og så elsker hun at bage – det kan være alt fra cookies og macaroons til store fødselsdagskager.
Nora er meget allergisk for hunde, så derfor er det ikke muligt for hende at være i et hus, hvor der til daglig er en hund.
Hun siger også, at hun også er allergisk for jordbær – men heldigvis kan hun nemt undgå dem.

Nora skal starte hos Kalø Skovbørnehus 1. september og være der skoleåret ud.
Hvad er en værtsfamilie?
Som værtsfamilie kommer I til at lære volontøren om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre personen til en del af hverdagen.
Volontøren vil indgå på lige fod med resten af familien og der er derfor naturligt at personen hjælper til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.
Det arbejde, som volontøren udfører på projektet er frivilligt og ulønnet, men de får lommepenge og transportudgifter dækket af os under deres ophold.
Volontørerne vil arbejde mellem 30 og 37 timer om ugen på projektet. Sprogkursus er også inkluderet i udvekslingsprogrammet og i starten af opholdet indgår det i den op til 37 timers arbejdsuge – men det er i familien og på projektet volontøren for alvor lærer dansk, når sproget skal benyttes i hverdagen.


Som værtsfamilie får I kostpenge på 700kr/md. for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.
Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for en volontør, så hører vi gerne fra jer snarest.
Har du/I kun mulighed for at være værtsfamilie i halvdelen af det annoncerede ophold, så hører vi også gerne fra dig/jer og vil sammen med jer finde en løsning.
For at blive værtsfamilie kan I udfylde vores kontaktformular her på siden eller sende os en mail på [email protected].
Vil I være værtsfamilie?
Kontakt os her:
Læs om de kommende volontører:
Megumi fra Japan – værtsfamilie søges nær Aalborg
Start: 1. august
Megumi har allerede været frivillig hos Børnehaven Bitte Bæk i et år, men har fået så meget smag for det, at hun har valgt at forlænge med et halvt år. Desværre har hendes nuværende værtsfamilie ikke et ledigt værelse til hende de næste 6 måneder.
Jana fra Tyskland – Værtsfamilie søges nær Varde
Ankomst: 15. september
Hun ser meget frem til at arbejde med eleverne på efterskolen og lære dem om Tyskland og det tyske sprog. Derudover glæder hun sig bare til at være en del af livet på en dansk efterskole.
Chia-Ying fra Taiwan – Værtsfamilie søges nær Roskilde
Ankomst: 14. august
Chia-Ying beskriver sig selv som en rolig og omsorgsfuld person. Hun kan godt lide at lytte til folk og høre deres historier. Chias nye hobby er at surfe. Hun siger, at hun endnu ikke er særlig god til det, men er sikker på, at hun nok skal blive bedre, når hun får noget mere erfaring.
Inkeri fra Finland – Værtsfamilie søges nær Rønde
Ankomst: 1. september
Få dage efter sin ankomst til Danmark bliver Inkeri 20 år. Er det jer, der skal give hende en dansk fødselsdag?