Dansk ICYE søger en værtsfamilie til 23-årige María fra Colombia. María skal være volontør i Danmark fra august 2018 til juli 2019. María er ikke tilknyttet et projekt endnu – så snart vi finder en værtsfamilie leder vi efter et projekt i nærheden af familien.

María er meget interesseret i mikrobiologi og interesserer sig også for Colombias historie og politik. Hun er også glad for musik og er stor fan af bandet Manu Chao.

María siger, at hun har et åbent sind, er udadvent, optimistisk og velstruktureret og glæder sig til at få nogle nye oplevelser.

Som værtsfamilie kommer I til at lære María om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen. María vil selv få et aktivt liv med både arbejde og et godt netværk med andre volontører i området.
María vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Marías arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under hendes ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700kr/md, da det ikke er meningen at Marías tilstedeværelse i jeres familie skal påvirke jeres økonomi.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for María, hører vi gerne fra jer hurtigst muligt!

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Se alle kommende volontører

Related posts: