Dansk ICYE søger værtsfamilie til 18-årige Lisa fra Østrig. Lisa skal være volontør i Danmark i 12 måneder.

Lisa ankom i august og er allerede godt i gang med sit frivillige arbejde hos Onkel og Tante i Rugsted nær Vejle. Hendes frivillige arbejde slutter 31. juli 2019. I behøver ikke nødvendigvis være Lisas værtsfamilie i hele perioden.

Hos Onkel og Tante hjælper Lisa til i børnehavn på daglig basis. Derudover er hun godt i gang med at lære dansk, men hverdagen i en familie vil kun hjælpe hendes udvikling.

Lisa har i mange år spillet håndbold i sin lokale klub, der to gange har kvalificeret sig til mesterskaberne i Wien. Til hverdag er hun glad for en god løbetur.
Hun har også spillet guitar i mange år og er derudover glad for at læse og gå i biografen.

Lisa beskriver sig selv om motiveret og ambitiøs. Hun siger også, at hun er en glad person, der starter dagen med et smil.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Lisa om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Lisa vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Lisas arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af Dansk ICYE under sit ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700 kr. om måneden, for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.

Hvis I har lyst til og mulighed for at åbne jeres hjem for Lisa, hører vi gerne fra jer snarest.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører