Dansk ICYE søger en værtsfamilie til 18-årige Julia fra Tyskland. Julia skal være volontør i Danmark i 10 måneder fra september 2018 til slutningen af juni 2019. Julia skal udføre frivilligt arbejde på Nygadehuset i Aabenraa.

Julia elsker at danse. Hun har gået til dans siden hun var 4 år gammel. Derudover er hun er også musikalsk og spiller både klaver og ukulele.

Julia beskriver sig selv som åbensindet, ambitiøs, venlig og optimistisk. Hun bliver hurtigt opslugt at et projekt, der interesserer hende.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Julia om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Julia vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Julias arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700 kr. om måneden, for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Julia, hører vi gerne fra jer snarest.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører