Dansk ICYE søger værtsfamilie og projekt til 22-årige Joshua Eric fra Kenya. Eric skal være volontør hos Landsgrav Friskole i Slagelse fra august 2018 til juli 2019.

Eric kan godt lide at spille fodbold og bordtennis. Han beskriver sig selv om en social person med en ydmyg baggrund. Under samtaler nyder han at lytte til folks ideer og råd. Eric er glad for børn og har før deltaget i frivilligt arbejde med børn i form af madlavning og leg.

Eric taler både flydende swahili og engelsk. Han vil gerne fortsætte sin karriere i business og informationsteknologi, når han kommer hjem efter sit ophold.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Eric om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Eric vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Erics arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men han får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700kr/md, for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Eric, hører vi gerne fra jer snarest.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører