Dansk ICYE søger værtsfamilie og projekt til 18-årige Ignacio fra Bolivia. Han skal være frivillig i Danmark i 12 måneder fra januar 2020.

IgnacioIgnacio elsker at høre musik og udøve sport. Han er både glad for fodbold, tennis og bordtennis og så har han også gået til svømning og taekwondo.

Ignacio er også glad for at holde sig opdateret omkring politik, teknologi og interesante fakta. Han vil gerne læse finansøkonomi i Chile, når han er færdig med sit volontørophold i Danmark.

Ignacio beskriver sig selv om en person, der er god til at tilpasse sig. Han er lidt eventyrlysten, hvilket også er en af grundende til, at han har valgt at blive frivillig i Danmark.
Han er rigtig god til engelsk og han er nem at have en samtale med. Han ønsker dog at blive endnu bedre til engelsk, hvilket er en af grundende til, at han gerne vil være frivillig i Danmark, så han både kan blive bedre til englsk og lære lidt af et nyt sprog: dansk.

Ignacio udtaler:

My reasons for going abroad are many, since the first time I saw pictures of Denmark I immediately fell in love with the country.

Traveling abroad for one year I can feel myself more independent; to learn about life and see how that people work there, expanding my life experience, knowledge and boost my language skills. I am also moved to people I will meet there, for sure that will be amazing.

I know once I get there I will be the ambassador of my country, so it will be the chance
to teach about it and to learn regarding to the Danish culture.

IgnacioIgnacio ankommer til Danmark i midten af januar, hvor han deltager på vores obligatoriske velskomstlejr. Her får han nogle værktøjer til at være i en anden kultur – helt specifikt i Danmark – og samtidig møder han både danske og udenlandske unge.
Søndag d. 19. januar skal Ignacio ud til værtsfamilien.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Ignacio om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Ignacio vil indgå på lige fod med resten af familien og der er derfor naturligt at han hjælper til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Ignacios arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men han får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Sprogkursus er også inkluderet i hans udvekslingsprogram, men det er i familien og på projektet han får alvor lærer dansk, når sproget skal benyttes i hverdagen.

Som værtsfamilie får I kostpenge på 700kr/md. for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.
Har I kun mulighed for at være værtsfamilie i f.eks. halvdelen af Ignacios ophold, skal I også være velkomne til at tage kontakt.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Ignacio, hører vi gerne fra jer snarest.
I kan læse mere om rollen i linket herunder.

Der er endnu ikke fundet et “projekt” hvor Ignacio skal være frivillig, så der er ingen begrænsninger for hvor i landet det er – dog skal der være rimelig afstand/transporttid til et muligt projekt. Herefter vil vi kontakte lokale børnehaver, skoler, SFO’er og lignende for at høre, om de kunne tænke sig Ignacio som volontør hos dem.

Kunne I tænke jer at være projekt for Ignacio, skal I endelig tage kontakt. Læs mere om dette i linket herunder.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører