ICYE Logo Anniversary

Grundet COVID-19 pandemien og de restriktioner og nedlukninger dette har forårsaget er mange rundt omkring i verden i større økonomiske vanskeligheder eller fattigdom.

En tidligere ICYE-volontør har startet et initiativ, der vil forbinde personer med relation til ICYE, så man kan hjælpe hinanden. Dette solidariske projekt er nu støttet af flere ICYE-organisationer rundt omkring i verden.

Katharina fra Schweiz var for et par år siden frivillig i Costa Rica gennem ICYE Schweiz. Hun har siden holdt kontakten til sin værtsfamilie, som nu var kommet i økonomiske vanskeligheder grundet COVID-19. Katarina ville gerne sende penge til værtsfamilien og fik derfor sørget for at det kunne lade sig gøre.
Desværre kan der være høje gebyrer på internationale overførsler. Derfor fik Katharina taget kontakt til ICYE Schweiz for at finde ud af en løsning, der kunne gøre overførslerne nemmere og billigere for fremtidige donorer og modtagere. Hun fik også oprettet en Facebookgruppe, der kan samle ICYE-personer på tværs er verden.

Gruppen er for folk, der har rejst med ICYE, været værtsfamilie for ICYE, arbejdet for ICYE, været frivillig for ICYE eller været tilknyttet ICYE på anden vis.

Gennem denne Facebook-gruppe kan ICYE-medlemmer hjælpe hinanden under denne krise. Personer kan forklare deres omstændigheder og bede om finansiel støtte fra andre medlemmer, som muligvis er bedre økonomisk stillet.

I denne gruppe hjælper vi hinanden og lytter til hinanden.

Du kan finde gruppen via linket herunder.
Når du beder om at blive medlem af gruppen skal du kort beskrive hvad din relation til ICYE er. Din anmodning vil blive behandlet af en administrator af gruppen.

ICYE Corona Support

Gruppen fungerer således:

Hvis du har ideer, råd, vil dele erfaringer eller blot sige “hej”, så kan du lave et opslag i gruppen.
Her kan man også spørge om økonomisk hjælp eller tilbyde sin hjælp.

Når en donor og en modtager har fundet hinanden, skal donoren kontakte sin nationale ICYE-organisation. Organisationen sørger for, at pengene bliver sendt til ICYE-organisationen i modtagerens land, som så udbetaler pengene til modtageren.

Del gerne gruppen med andre af dine ICYE-venner!