Dansk ICYE søger en værtsfamilie til 18-årige Hella fra Tyskland. Hella skal være volontør i Danmark i 10 måneder fra september 2018 til slutningen af juni 2019. Hella skal udføre frivilligt arbejde på Præstø Privatskole.

Hella er glad for at spille tennis og volley ball, men hun er også musikalsk og både synger og spiller guitar.

Hella beskriver sig selv som sjov, sportslig, motivieret og social. Hun siger også, at hun er god til at tage initiativ. Hella glæder sig til at lære dansk og til at lære sin værtsfamilie at kende.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Hella om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Hella vil indgå på lige fod med resten af familien og hjælpe til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Hellas arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Som værtsfamilie får I kostpenge på 700 kr. om måneden, for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Hella, hører vi gerne fra jer snarest.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører