From now on

21. oktober 2021

From Now on

Kurset “From now on” var fokuseret på at styrke unge frivillige ved at skubbe deres komfortzone og turde træde frem. De blev udfordret i deres nysgerrighed og arbejdede med at vise sårbarhed og med at stå op for en selv. De arbejdede hver især med dem selv, men også som et fællesskab.

Trænings kurset “From now on” i Grækenland blev afholdt d. 12-19 september.

Deltagernes udtalelser

Emma

“Når jeg tænker tilbage på den uge jeg tilbragte i Grækenland i forbindelse med From Now On kurset, er ‘magisk’ det ord der kommer til mig.

Det er en oplevelse der har gjort så dybt indtryk på mig at jeg – nu snart 1 måned senere – stadigvæk har svært ved at beskrive den med ord. Jeg tror det er en af den slags hvor svarene først kommer senere hen; den slags hvor der skal gå uger, måneder, ja måske ligefrem år før erkendelsen vil stå helt klar for mig. I mellemtiden vil jeg nyde de bånd der er blevet knyttet til mine meddeltagere, og den fortrolighed, tillid og forståelse der opstår mellem mennesker der har gået igennem noget helt specielt sammen, noget som ingen andre end dem der var tilstede helt vil kunne relatere til.

Hvis du skulle være så heldig at få muligheden for at komme med, vil jeg ikke tøve et sekund med at opfordre dig til at gribe den; jeg tror oprigtigt at den vil kunne forandre dit liv. “

Anna

“Jeg var så heldig at dele en uge med en skøn gruppe mennesker fra hele Europa på træningskurset ‘From Now On’ i Serres i Grækenland. Vi var mange forskellige steder i livet, men havde det til fælles, at vi var klar til en ændring eller udvikling i vores liv. På kurset arbejdede vi med os selv, vores komfortzone og at turde træde ud af denne. Vi udfordrede vores nysgerrighed og arbejdede med at vise sårbarhed og med at stå ved os selv. Vi arbejdede hver især med os selv, men i fællesskab. Vi hjalp, støttede og lyttede til hinanden og tætte bånd blev knyttet hurtigt, fordi vi delte sårbare øjeblikke, som ellers ikke er normen i nye bekendtskaber. Det var en vild, udfordrende og lærerig oplevelse og jeg tror det lykkedes trænerne at gøre denne uge til en ny start for os alle. From Now On.”

Elena

“På vej ned til Grækenland, fik jeg at vide, at kurset From Now On tidligere var blevet beskrevet som livsforandrende. På den ene side tænkte jeg: “Kan et kursus virkelig være det?” Og på den anden side skræmte tanken om, at et enkelt kursus kunne ændre hele mit liv mig også en lille smule.

Men det gjorde det. Ikke på den helt konkrete og praktiske måde, som de fleste af os kommer til at tænke på. Men det ændrede min tilgang til verden. Den ene uge i Grækenland blev en rejse af personlig udvikling, hvor jeg lod mig selv føle meget mere end nogensinde før, og hvor den uforpligtende støtte fra de andre på holdet, gjorde det så let. Det er svært at beskrive de stærke bånd, man kan knytte til andre, når man tør vise sin sårbare side. I stedet vil jeg bare opfordre alle til at gribe chancen og gøre det, hvis de får muligheden.”

1301, 2022

Hilsen fra Stine

Jeg hedder Stine, er 28 år og bor midlertidigt i Vejle efter at være vendt tilbage fra Sjælland. Jeg holder pt en pause efter at have færdiggjort min Bachelor i International Samfundsvidenskab og Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet.

701, 2022

From Now On – Træning i Grækenland

Fra 12. til 19. September 2021 deltog Elena i en Erasmus+ træning i Serres, Grækenland. Se de fine videoer, der viser stemningen ved at deltage på en træning.

601, 2022

Hilsen fra Bolette

Mit navn er Bolette, jeg er 25 år og er oprindeligt fra nordens Paris, Aalborg, men bor nu i Aarhus. Jeg er blevet ansat som halvdelen af Kathrines barselsvikariat, hvor jeg som studentermedarbejder skal varetage hendes arbejdsopgaver på ESC sende-programmet. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og møde jer frivillige, som er kernen i Dansk ICYE, og høre jeres ekspertviden, oplevelser og erfaringer med at være frivillig i Dansk ICYE.