Kunne du tænke dig en anderledes og spændende sommerferie med frivilligt arbejde ude i verden? På vores STePs program har vi flere spændende, ledige projekter, der strækker sig over minimum 4 uger hen over sommerferien. Du kan bl.a. arbejde med børn på børnehjem i Kenya, undervise buddhistiske munke i Nepal, arbejde med vilde dyr i Uganda, dyrke yoga i Indien og meget andet! Hvor kunne du tænke dig at komme hen?


Om Dansk ICYE

Frivilligt arbejde i sommerferien

Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en non-profit udvekslingsorganisation primært for unge mellem 18-30 år. Vi sender cirka 150 danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde om året og modtager omkring 60 udenlandske volontører til Danmark. Idéen er, at unge fra hele verden skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer.
Konceptet i ICYE’s programmer er, at volontørerne bor hos lokale værtsfamilier og arbejder frivilligt på et projekt.
Som non-profit organisation er det ikke vores mål at tjene penge på vores arbejde. En stor del af arbejdet udføres af frivillige, ulønnede medlemmer, der tidligere har været på udveksling eller har været en del af Dansk ICYE på andre måder.

Om STePs

STePs-programmet er ICYE’s korte program, hvor du kan rejse mellem 4-16 uger. De fleste volontører bor hos en lokal værtsfamilie, hvilket giver de bedste betingelser for at lære kulturen, sproget og de lokale at kende. Nogle steder kan du også bo på det projekt, du har valgt. At bo med de lokale er bl.a. det, som gør STePs-opholdet unikt, og det kan derfor være et spændende supplement til en længere rejse.
Prisen varierer i forhold til længden af opholdet og hvilken verdensdel, du ønsker at tage til. Du betaler mest for de første 4 uger, da administrationsgebyr til både sende- og modtagerland er indeholdt i den pris.
Priserne inkluderer bl.a.: Information og vejledning om mulige værtslande og projekter, obligatorisk forberedelsesseminar inden afrejse, kost og logi hos værtsfamilierne eller projekterne.
Prisen dækker ikke: Flybillet, visum, vaccinationer og forsikring. Lommepenge og andre fornødenheder er heller ikke inkluderet.


Lande med projekter i sommerferien

Herunder kan du finde inspiration til nogle af de projekter, vi kan tilbyde i sommerferien. Priserne varierer afhængigt af, hvilket land og projekt, du gerne vil arbejde i. Vi gør opmærksom på, at det ikke alle projekter, du finder i landeprofilerne, der er ledige hen over sommeren. Kontakt os for flere eksempler og information på projekter i de enkelte lande.

Afrika

Ghana

I Ghana kan du arbejde på projektet Nation Builders School and Orphanage.
Det er et børnehjem for forældreløse børn. Dine opgaver vil være at hjælpe til med at passe børnene, undervise i skolen, hjælpe i køkkenet, arrangere aktiviteter for børnene og meget mere.

Kenya

Projekterne i Kenya, der er ledige i sommerferien, har alle et fokus på at arbejde med udsatte børn. Det kan for eksempel være frivillig i en børnehave, på et børnehjem, eller et hjem for efterladte spædbørn og børn, der har været udsatte for seksuelle overgreb. Dine opgaver vil bl.a. være at passe børnene, lave aktiviteter for dem og meget mere.

Marokko

I Marokko er der tre forskellige projekter ledige i sommerferien. I projektet Hind in Hand vil du være med til at undervise børn og unge i byen Rabat. Projektet Volunteer for immigrants integration arbejder med at hjælpe flygtninge og immigranter med at forbedre deres kommunikative evner, der skal øge deres muligheder for at få et job. Dine opgaver vil bl.a. være at undervise i fransk, engelsk eller matematik og organisere forskellige aktiviteter.
Du kan også arbejde i Lalla Meryem Center, der er et børnehjem for børn i alderen op til 6 år. Dine opgaver vil være at passe børnene og lave aktiviteter for dem

Mozambique

I Mozambique kan du arbejde med børn, unge og kultur. Du kan bl.a. være med i et projekt, der arbejder med at fremme kulturel diversitet gennem en masse kreative projekter inden for kunst og musik.
Du kan også undervise udsatte børn og unge i engelsk, eller arbejde på et center, der hjælper hjemløse og udsatte børn, kvinder ramt af HIV/AIDS eller folk med tuberkulose.

Uganda

I Uganda kan du være frivillig i flere projekter, hvor du arbejder mød børn på børnehjem, underviser børnene i engelsk i skoler eller laver aktiviteter for dem af forskellig slags. Du kan også være frivillig i Uganda Wildlife Education Center, hvor du skal hjælpe til med at passe dyrene, undervise børn og organisere aktiviteter i centeret

Asien

Indien

I Indien er der flere projekter i sommerferien. Du kan bl.a. undervise udsatte børn i alderen 8-18 år eller være frivillig i en organisation, der arbejder med at fremme kvinders rettigheder. Du kan også arbejde på en gård, hvor du underviser børn om landbrug, økologi og dyr, eller arbejde på et hospital, der bl.a. bruger naturpleje og yoga til at helbrede forskellige sygdomme. Dine opgaver vil være at hjælpe til på hospitalet og hjælpe de ældre borgere med yoga, træning og meditation.

Indonesien

I Indonesien kan du arbejde med flere projekter, der spænder bredt over arbejde med ældre, kultur, administration eller miljøprojekter. Du vil bl.a. kunne undervise i engelsk og være med til at fremme en interkulturel forståelse i projektet Sulawesi Island Project, eller du kan arbejde i projektet Community Development, som er en ngo, der arbejder for at gøre kvinder mere uafhængige ved at undervise i forskellige aktiviteter. Du kan også være med til at fremme grøn energi i projektet Renewable Energy

Nepal

I Nepal er der fire forskellige projekter i sommerferien.

  • Du kan arbejde på et børnehjem for forældreløse børn i alderen 5 til 18 år.
  • Du kan undervise unge buddhistiske munke i alderen 5 til 23 år i engelsk. (Dette projekt modtager kun mandlige volontører.)
  • Du kan også være frivillig i Organic Farming and Bee keeping, hvor du vil lære at dyrke økologiske grøntsager, lære at bygge bihuse og få honning fra disse huse, og lære at dyrke yoga og meditation.
  • Sidste projekt er på Nepals største moderne bibliotek, Tribhuvan University Central Library. Desværre blev biblioteket hårdt ramt af jordskred i 2014, og der arbejdes stadig med at genopbygge det. Dine opgaver vil være at hjælpe til med det og arrangere og sætte bøger på plads.

Vietnam

I Vietnam har de en række projekter i sommerferien inden for det sociale felt. Du kan bl.a. være frivillig i en børnehave for mentalt handicappede børn, eller i et center for krigsveteraner og børn, der er ramt af effekterne af Agent Orange. Her skal du undervise og lege med børnene.

Europa

Rusland

I Rusland har de flere ledige projekter. Du kan bl.a. arbejde med handicappede børn i en organisation, der arbejder for at få dem integreret i samfundet. Dine opgaver vil bl.a. være at tage del i de forskellige aktiviteter, organisationen tilbyder, og lave aktiviteter med børnene.
Du kan også arbejde i en børnehave for børn med Downs syndrom.
Eller du kan arbejde på et dyrereservat for hjemløse hunde og katte.

Spanien

Der er flere forskellige projekter ledige i Spanien for sommerferien. Du kan bl.a. være frivillig i et hjem for syge, hvor du vil tage del i rehabilitering, pleje af beboerne og deltage i aktiviteterne og workshops på centeret.
Du kan også være frivillig i en lille landsby i det vestlige Spanien, hvor du enten kan arbejde med miljø eller børn.
Du vil her hjælpe med vedligeholdelse nationalparken, botanisk have og forebygge skovbrande i området, eller du kan undervise børn i engelsk, arrangere og deltage i aktiviteter og give guidede tours på byens museum.

Syd-, Mellem- og Nordamerika

Mexico

I Mexico er der flere forskellige projekter. Du kan bl.a. arbejde med udsatte børn og hjælpe dem med at udvikle deres kreativitet og selvværd eller arbejde med ældre i forbindelse med børn. Du kan også være med til at redde havskildpadder ved Mayto stranden eller hjælpe hjemløse dyr (specielt katte og hunde) og sørge for, at de får et nyt hjem. Sidst kan du også arbejde i en kibbutz i Guanajuato staten, hvor du vil lære om bæredygtig landbrug og tage del i arbejdet og dyrkning af planter og lave aktiviteter som f.eks. madskole.

Honduras

Der er en række forskellige ledige projekter i Honduras. Du kan bl.a. være frivillig i en nationalpark, hvor du kan arbejde med bæredygtighed, bevaring af området og pleje af dyrene. Du kan også arbejde med forældreløse børn eller børn med svære socioøkonomiske baggrunde, handicappede eller andre udsatte i Honduras. Derudover kan du arbejde med minoritetsrettigheder, herunder LGBTQ+, og meget mere.

Peru

I Peru er der projekter i både Lima og Callao eller inden for det sociale område. I Lima kan du arbejde med ældre, børn og handicappede. Du kan arbejde på et center, der skaber et trygt miljø for hjemløse børn eller børn fra voldelige hjem og hjælper dem videre, eller du kan undervise børn, der er flyttet til Lima fra landet. I Callao kan du også arbejde udsatte, forældreløse børn.