Om Ecuador
Projekter
Det lange program
Det korte program

Hvis du drømmer om at forbedre dine spanskkundskaber samtidig med, at du laver noget meningsfuldt frivilligt arbejde, så har du muligheden i Ecuador – ligegyldigt om du drømmer om at lave frivilligt arbejde med børn, miljø, menneskerettigheder, kunst eller noget helt femte.

Kalder Ecuador på dig, har vi to forskellige programmer, der kan sende dig af sted på din rejse. Det første program er vores langvarige program, ICYE-programmet. Det andet er vores kortvarige program, STePs-programmet.

‘Costa, sierra, orienta’

Ecuador har fået sit navn fra ordet ‘ækvator’, fordi landet er placeret på ækvator. Landet grænser op til Colombia, Peru og Stillehavet. Efter sydamerikanske forhold er Ecuador et lille land, men naturmæssigt er det et af de mest varierede i verden. Landet er kendt for ‘Costa, sierra, orienta’, som hentyder til, at Andesbjergene deler landet i tre naturgeografiske områder; kysten, højlandet og regnskoven. Der findes både tropisk regnskov, tempererede bjergskrænter og toppe dækkede af gletsjere.

Ud over en enestående natur, er landet kendt for sine mange forskellige dyrearter. Især Galapagosøerne har mange fredede dyrearter, som ikke findes mange andre steder i verden, fx elefantskildpadden. Den store biodiversitet hænger sammen med de varierede naturforhold.

Ecuadors hovedstad, Quito, byder på mange historiske bygninger. Byen er blevet bedømt som et ‘World Heritage Site’ af UNESCO, fordi byen er en af de mest historiske hovedbyer i Latinamerika, og bygningerne, atmosfæren og kulturen i byen er her blevet bevaret. Faktisk er byen et lille latinamerikansk mikrokosmos, og Quito er derfor et besøg værd, når du har fri fra dit frivillige arbejde.

Der bor ca. 17 millioner mennesker i Ecuador, hvoraf 70% af dem er indianere eller mestizere. Befolkningen er desuden præget af blandingen med forhenværende spanierne og afrikanske slaver, hvorfor kultur og traditioner i Ecuador byder på en spændende alsidighed med mange forhistoriske normer og værdier. Ecuador er yderligere præget af økonomiske udfordringer, hvor 38% af landets befolkning lever under den internationale fattigdomsgrænse på $1,25. Hvis du vil vide mere om Ecuador, kan du finde flere informationer på Globalis.

Projekter i Ecuador

Hver ICYE-organisation udarbejder deres egen National Profile og Work Profile, så du kan høre mere om landet og de opgaver du kan udføre fra modtagerorganisationen selv.

I landets National Profile kan du læse om landet og kulturen og i deres Work Profile kan du finde de projekter du kan søge.

National Profile
Work Profile

ICYE’s internationale side har også en database, der kan vise dig aktuelle projekter i de forskellige lande. Herinde bliver projekterne hurtigst opdateret, og du kan både se projekter til det lange program og til det korte program. Klik på linkene nedenfor for at orientere dig i de opslåede projekter i Ecuador.

BLIV INSPIRERET

Mit korte liv i junglen gav brændstof til min drøm om velgørende arbejde, og drømmen om at leve tættere på naturen. Det har skubbet til min egen selvforståelse, og jeg mødte nogle fantastiske mennesker – og dyr – på turen, som altid vil have en helt særlig betydning for mig!

At rejse med ICYE er den bedste beslutning jeg har taget. Jeg havde det bedste år, blandt andet på grund af den gode organisation bag mig, som altid var klar til at hjælpe med alt og kun ønskede at alle deres frivillige havde det bedste år muligt!

On my last day of work (1st of July) I got a present from a child and his mom as a thank you for the few lessons I have given him. It is things like that that makes me want to stay in Ecuador forever.

ICYE-programmet

Det lange program

Med ICYE-programmet har du mulighed for at rejse enten 6 eller 12 måneder.

Her får du en dybere indsigt i kulturen ved at være afsted i længere tid samt et længere forløb på dit ønskede projekt, så du rigtig kan lære det at kende og føle dig hjemme. Du har også god mulighed for at få sproget godt ind under huden og du får de bedste forudsætninger for at engagere dig i din værtsfamilie og i lokalsamfundet.

Prisen dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.

Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.

Nogle lande er “kvotalande”. Det betyder, at der er indgået en aftale, for at muliggøre solidarisk udveksling. Du kan spare 2.000 kr. på prisen ved at vælge et kvotaland.

Aktuelle kvotalande

Når du rejser på ICYE-programmet, betaler du ikke for at udføre frivilligt arbejde. Du betaler for, at organisationen bag dit ophold kan arrangere din rejse og stå til rådighed – både før, under og efter opholdet.

Læs mere om ICYE-programmet
Varighed Pris
6 måneder kr. 30.000
12 måneder kr. 42.500

Inkluderet i prisen

  • Kost og logi
  • Lommepenge
  • Syge- ulykke- og ansvarsforsikring
  • Rejseomkostninger i modtagerlandet

  • Sprogkursus under opholdet

  • Hjælp til bestilling af forsikring, flybilletter og visum

  • Forberedelsesseminar inden afrejse

  • Minimum to seminarer under opholdet

  • Hjemkomstseminar efter endt ophold

  • National og international administration

STePs-programmet

Det korte program

Med STePs (Short Term Programmes) har du mulighed for at rejse mellem 4 og 16 uger. Programmet giver dig friheden til at bestemme, hvornår du vil af sted.

Programmet er perfekt til dig der ønsker et kortere ophold, gerne vil afsted med kort varsel eller har brug for fleksible start- og slutdatoer. Programmet er også at ideelt til at kombinere med en rygsæksrejse, hvor du tager et længere stop, der giver dig en dybere indsigt i kulturen.

Prisen for et STePs-ophold dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.

Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.

Hvis du vælger flere projekter – evt. i forskellige lande – giver vi dig en rabat på 2.000 kr. pr. projekt udover det første projekt.

Læs mere om STePs-programmet
Varighed Pris
4 uger kr. 7.280
5 uger kr. 8.090
6 uger kr. 8.890
7 uger kr. 9.700
8 uger kr. 10.510
9 uger kr. 11.320
10 uger kr. 12.120
11 uger kr. 12.930
12 uger kr. 13.740
13 uger kr. 14.550
14 uger kr. 15.360
15 uger kr. 16.160
16 uger kr. 16.970

Inkluderet i prisen

  • Vejledning om ansøgning og lande samt hjælp til at søge visum og finde projekter
  • Forberedelsesseminar inden afrejse

  • Rejseomkostninger i modtagerlandet

  • Kost og logi

  • Hjemkomstseminar efter endt ophold
  • National og international administration
  • Hjælp til bestilling af forsikring og flybilletter

Hvor kan jeg komme hen?