Kære medlemmer i Dansk ICYE

Det er med stor energi, respekt og ydmyghed at jeg tiltræder som generalsekretær i Dansk ICYE, pr. 1.6.2021.

Mit navn er Mikkel Smed Espersen. Jeg er 34 år, uddannet NGO leder, kandidat i social entrepreneurship and management og BA i fysioterapi. De seneste fire et halvt år har jeg arbejdet som daglig leder i en demokratisk styret, selvejende institution i Viborg.

Privat er jeg bosat i Hald Ege ved Viborg med min hustru og vores fire børn.

Først og fremmest ser jeg frem til at hilse på jer og stifte bekendtskab med jeres kultur, ekspertviden og mange fortællinger. Jeg brænder for at skabe forståelse mellem mennesker, og her kan frivillighed noget helt særligt og meget aktuelt, som jeg glæder mig til at skabe optimale rammer for, sammen med jer.

De bedste hilsner
Mikkel Smed Espersen