Colombia
STePs-programmet giver dig friheden til at bestemme, hvornår du vil af sted. Dit ophold i Colombia varer fra 4 til 16 uger, hvor du kan arbejde frivilligt med børn, uddannelse, samfundet og meget andet.

I Colombia træffer den ældste og mest magtfulde beslutningerne. Det er hos dem, ansvaret ligger, både på jobbet og i hjemmet. Familien spiller en stor rolle for colombianerne. Familien er det trygge sted, hvor man støtter og hjælper hinanden, og hvor man viser stor loyalitet.

Det er en stor fordel, at lære sig en smule spansk, når turen går til Colombia. Men med ”buenos dias”, ”buenas tardes” og ”buenas noches” kommer du langt.

På ICYE’s internationale hjemmeside kan du læse kort om Colombia og finde databasen for de projekter der er tilgængelige i landet. Databasen bliver opdateret jævnligt og giver et godt overblik over, hvilke typer projekter der findes og hvad de enkelte projekter indebærer. Samtidig kan du læse kort om organisationen bag projektets mål, samt hvad de forventer af deres volontører. På den internationale hjemmeside kan du også finde oplysninger om ICYE Colombia samt et link til deres facebook-side.

Pris

Prisen for et STePs-ophold dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.

Hvis du vælger flere projekter – evt. i forskellige lande – giver vi dig en rabat på 2.000 kr. pr. projekt udover det første projekt.

Varighed:Pris:
  4 uger:  Kr. 6.980
  5 uger:  Kr. 7.640
  6 uger:  Kr. 8.300
  7 uger:  Kr. 8.960
  8 uger:  Kr. 9.620
  9 uger:Kr. 10.270
10 uger:Kr. 10.930
11 uger:Kr. 11.590
12 uger:Kr. 12.250
13 uger:Kr. 12.910
14 uger:Kr. 13.570
15 uger:Kr. 14.230
16 uger:Kr. 14.890
Inkluderet i prisen er følgende:

    • Vejledning om ansøgning og lande samt hjælp til at søge visum og finde projekter
    • Forberedelsesseminar inden afrejse
    • Rejseomkostninger i modtagerlandet
    • Kost og logi
    • Hjemkomstseminar efter endt ophold
    • National og international administration
    • Hjælp til bestilling af forsikring og flybilletter

Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.

Læs om rejsen, forberedelsen og ansøgningen her

Andre udgifter

Udover betaling for programmet, skal du regne med følgende udgifter:

  • Flybillet tur/retur
  • Eventuelle vaccinationer
  • Eventuelle visumudgifter
  • Syge- og ulykkesforsikring
  • Eventuel bagageforsikring
  • Lommepenge

Du kan købe din billet via et rejsebureau eller på internettet. Hvis du vil købe billetten via et bureau, anbefaler vi Unitas Rejser, som du kan læse mere om her.