Dansk ICYE søger værtsfamilie og projekt til 22-årige Bojung fra Sydkorea. Hun skal være frivillig i Danmark i 12 måneder fra august 2019.

Bojung er ved at færdiggøre sin universitetsuddannelse i “finansiel matematik” og er glad for studiet. Hun har mange hobbies, bl.a. at læse bøger, se film og især at gå til koncerter. Bojung er rigtig glad for at høre musik. Hun elsker også at gå i biografen og gør det gerne flere gange om måneden.

Bojung beskriver sig selv om ansvarlig og har også en tendes til at være meget detaljeorienteret. Hun beskriver sig selv som en udadvent og venlig person, der er god til at få venner.

Bojung ankommer til Danmark i starten af august, hvor hun deltager på vores obligatoriske velskomstlejr. Her får hun nogle værktøjer til at være i en anden kultur – helt specifikt i Danmark – og samtidig møder hun både danske og udenlandske unge.
Søndag d. 11. august skal Bojung ud til værtsfamilien.

Som værtsfamilie kommer I til at lære Bojung om danskerne, kulturen og sproget. I skal ikke ændre jeres spisetider, fuldtidsarbejde eller fodboldtræning, men i stedet gøre volontøren til en del af hverdagen.
Bojung vil indgå på lige fod med resten af familien og der er derfor naturligt at hun hjælper til med at lufte hunden og tage af bordet, ligesom resten af jeres husstand.

Bojungs arbejde på projektet er frivilligt og ulønnet, men hun får lommepenge og transportudgifter dækket af os under sit ophold. Sprogkursus er også inkluderet i hendes udvekslingsprogram, men det er i familien og på projektet hun får alvor lærer dansk, når sproget skal benyttes i hverdagen.

Som værtsfamilie får I kostpenge på 700kr/md. for at hjælpe med nogle af omkostningerne ved at have en ekstra person boende.

Hvis du/I har lyst og mulighed for at åbne jeres hjem for Bojung, hører vi gerne fra jer snarest.
I kan læse mere om rollen i linket herunder.

Kunne I tænke jer at være projekt for Bojung, skal I endelig tage kontakt. Læs mere om dette i linket herunder.

Bliv værtsfamilie – Send information Læs mere om at blive værtsfamilie Læs mere om at blive projekt Se alle kommende volontører