BrasilienSTePs-programmet giver dig friheden til at bestemme, hvornår du vil af sted. Dit ophold i Brasilien varer fra 4 til 16 uger, hvor du kan arbejde frivilligt med børn, uddannelse, fritidsaktiviteter, handikappede og meget andet.

Portugisiske kolonier, slaver fra Afrika, den oprindelige indianske befolkning og indvandrere fra Europa, Mellemøsten og Asien har skabt den farverige kultur, som Brasilien har i dag.

Iøjefaldende farver, ekstreme kostumer, intens dans og levende musik former den vigtigste begivenhed i Brasilien, Karnevallet i Rio de Janeiro. De kulinariske oplevelser varierer fra syd til nord og øst til vest, og det er derfor nemt at tilpasse sig. Du kan solbade på de brasilianske paradisstrande, slentre i de overbefolkede storbyer, og folkefærdet er værd at opleve.

ICYE’s internationale hjemmeside kan du læse kort om Brasilien og finde databasen for de projekter der er tilgængelige i landet. Databasen bliver opdateret jævnligt og giver et godt overblik over, hvilke typer projekter der findes og hvad de enkelte projekter indebærer. Samtidig kan du læse kort om organisationen bag projektets mål, samt hvad de forventer af deres volontører. På den internationale hjemmeside kan du også finde oplysninger om ICYE Brasilien samt et link til deres facebook-side.

Pris

Prisen for et STePs-ophold dækker betaling for opholdet i modtagerlandet samt administrationsgebyrer og programudgifter til ICYE.

Hvis du vælger flere projekter – evt. i forskellige lande – giver vi dig en rabat på 2.000 kr. pr. projekt udover det første projekt.

Varighed: Pris:
  4 uger:   Kr. 6.980
  5 uger:   Kr. 7.680
  6 uger:   Kr. 8.370
  7 uger:   Kr. 9.070
  8 uger:   Kr. 9.760
  9 uger: Kr. 10.460
10 uger: Kr. 11.160
11 uger: Kr. 11.850
12 uger: Kr. 12.550
13 uger: Kr. 13.240
14 uger: Kr. 13.940
15 uger: Kr. 14.640
16 uger: Kr. 15.330


Inkluderet i prisen er følgende:

    • Vejledning om ansøgning og lande samt hjælp til at søge visum og finde projekter
    • Forberedelsesseminar inden afrejse
    • Rejseomkostninger i modtagerlandet
    • Kost og logi
    • Hjemkomstseminar efter endt ophold
    • National og international administration
    • Hjælp til bestilling af forsikring og flybilletter

Dansk ICYE er en non-for-profit organisation. Det betyder at hensigten med vores arbejde ikke er økonomisk overskud, hvorfor prisen du betaler, udelukkende går til reelle administrations- og programudgifter.

Læs om rejsen, forberedelsen og ansøgningen her

Andre udgifter

Udover betaling for programmet, skal du regne med følgende udgifter:

    • Flybillet tur/retur
    • Eventuelle vaccinationer
    • Eventuelle visumudgifter
    • Syge- og ulykkesforsikring
    • Eventuel bagageforsikring
    • Lommepenge

Du kan købe din billet via et rejsebureau eller på internettet. Hvis du vil købe billetten via et bureau, anbefaler vi Unitas Rejser.

Læs mere her