Hvis du vil være frivillig i Nigeria, har du to muligheder

De to muligheder du har for at blive frivillig i Nigeria er enten på vores ICYE-program eller vores STePs-program. STePs-programmet er vores short-term program, hvor du er afsted fra 4-16 uger. ICYE-programmet er vores long-term program, hvor du enten er afsted i 6 eller 12 måneder. Du kan læse mere om projektmuligheder og meget andet, ved at klikke på linksene nedenunder.

ICYE-program Nigeria         STePs-program Nigeria

Nigeria

Nigeria ligger i Vestafrika og grænser op til Benin, Tchad, Cameroun og Niger. Landets lange kyststrækning ligger ud til Guineaubugten i Atlanterhavet. På kyststrækningen ligger Nigerias største by Lagos, der har en udstrækning på 40 km., hvilket gør byen til Afrikas største storbyområde. Indtil 1991 var Lagos hovedstad i Nigeria, men nu er hovedstaden Abuja, der ligger centralt i landet.

Med over 175 millioner indbyggere, er landet det mest folkerige i hele Afrika. Befolkningen er ligelidt fordelt mellem kristne og muslimer, men en meget lille del praktiserer traditionelle og gamle religioner, hvor de mest indflydelsesrige etniske grupper er Hausa, Igbo og Yoruba. Denne befolkningsfordeling er en voksende udfordring i landet og den regionale magt prøver at bryde uoverensstemmelserne mellem de etniske og religiøse linjer.

Nigeria har den tredje største økonomi i Afrika og er meget rig på naturressourcer så som olie og kul. Landbrug og fisk udgør også en stor del af økonomien. Landet har et af de mest uddannede arbejdstyrker i Afrika, men skellet mellem rig og fattig er stadig ekstremt i landet.


Landet bugner af fantastiske seværdigheder, så som overdådige og frodige nationalparker, flotte kystområder og flotte moskéer og kirker. Ifølge TripAdvisor er en af de bedste seværdigheder i Nigeria Lekki reservatet. Her går du igennem sumper, savannaher og laguner, og støder på forskellige tropiske dyr, du aldrig vil støde på i Danmark. En anden populær seværdighed i Nigeria har en mere historisk karakter. Olumo Rock er en times kørsel fra Lagos, og er et menneskeskabt stenfort, som stammefolket Egba i det tidlige 19. århundrede brugte til at undgå deres fjender. Historien omkring fortet er ubeskrivelig spændende, og derfor er denne seværdighed i den grad værd at besøge, hvis du alligevel er i landet og lave frivilligt arbejde. Hvis du vil vide mere om Afrikas mest folkerige land, kan du finde flere informationer på Globalis.

Vil du inspireres?

På vores Pinterest har vi samlet spændende ting omkring at være frivillig. Du kan fx se tidligere frivilliges billeder, billeder af forskellige landes madkultur, traditioner og spændende artikler. Klik ind på vores Pinterest for oven og bliv inspirere til at blive frivillig!



ICYE i verden