Du har to muligheder for at blive frivillig i Ghana

Vil du gerne være frivillig i Ghana? Dansk ICYE har to forskellige programmer, hvor du kan rejse ud som frivillig. Det korte program, kaldet STePs-programmet, løber fra minimum 4 uger op til maksimum 16 uger. Det lange program, kaldet ICYE-programmet, er enten 6 eller 12 måneder. Der er mange forskellige muligheder for at blive frivillig i Ghana på et af de to programmer, og dem kan du læse mere om, ved at trykke på linkene nedenunder.

ICYE-program Ghana     STePs-program Ghana



Ghana er kendt som Afrikas guldkyst

Ghana er beliggende i Vestafrika, og grænser op til Elfenbenskysten mod vest, Burkina Faso mod nord, Togo mod øst og Guineabugten mod syd. Ghana blev førhen kaldt Guldkysten under Briternes koloni i 1874, til dels fordi europæiske lande dengang brugte landet til at tjene penge på slaver, plantager, elfenben og guld, men til dels også fordi Ghana til stadighed er meget rig på guld og diamanter. Det sidstenævnte beskæftiger mange af indbyggerne, da de håbefulde graver efter guld og diamanter for at forsørge deres familier.

Udover diamanter og guld, er landbrug en anden hovedbeskæftigelse i landet. Faktisk er Ghanas økonomi en af de stærkeste i det vestlige Afrika. Den vigtigste eksportafgrøde er kakao, som Ghana er den næststørste producent af og den største eksportør af i verden. Desværre har kakaobønder i en lang periode måtte sælge til statsopkøbere til kunstigt lave priser, hvilket har betydet, at mange kakaolandbrug er lukket ned og megen kakao er smuglet til nabolandene til højere priser. Selvom landet har en stærk økonomi, er Ghana et af de fattigste lange i verden – blandt andet fordi arbejderne bliver snydt af statsopkøbere.

Ghana er opdelt i ti regioner, som hver tilbyder unikke oplevelser. Værd at nævne er den vestlige og Ashanti regionerne, som er det primære hjemsted for kakao og guldindustrien; den øverste østlige region, som har bevaret mange slavelejre, hvor man idag kan tage på guidede ture og høre om slaveriets historie; og Volta regionen, hvor der er de bedste udsigter over Voltasøen, verdens største inddæmmede sø. Ghana byder på mange forskellige oplevelser og eventyr, men vigtigst af alt, så er ghanesere kendt for at være nogle af de venligste og gæstfrie mennesker i verden! Hvis du vil vide mere om guldkysten, kan du finde flere informationer på Globalis.


Mangler du inspiration?

Hvis du mangler inspiration til at tage det sidste skridt mod beslutningen om at blive frivillig i Ghana, kan du tjekke Sara og Julie volontørblog ud. Bloggen er fra tidligere frivillige på et STePs-program, hvor de beskriver, hvad de har oplevet i Ghana og på deres frivillige arbejde. Om det er et STePs-program eller ICYE-program siger kun noget om længden af opholdet, men indholdet af opholdet er det samme – derfor kan du sagtens blive inspireret af denne STePs-blog, selvom du overvejer et ICYE-program.
Du kan også tjekke vores Pinterest ud på linket øverst. På Pinterest har vi samlet alle de billeder som tidligere frivillige har sendt til os, og tilføjet andre spændende billeder og artikler om at være frivillig.



ICYE i verden