| |
| |
|
"We live in a wonderful world that is full of beauty, charm and adventure. There is no end to the adventures we can have if only we seek them with our eyes open."
- Jawaharial Nehru
|
| |
|
| |
Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en international udvekslingsorganisation, der blev stiftet i 1974. Vi er en selvejende idébestemt non-profit organisation, og det betyder, at vi ikke skal tjene penge på vort virke, og at en stor del af arbejdet udføres af frivillige ulønnede medlemmer af foreningen. Disse frivillige har ofte selv været udvekslet eller været værtsfamilier gennem Dansk ICYE.

Vi er en del af et international udvekslingsnetværk med nationale organisationer i mere end 34 lande fordelt i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Europa, Asien og Oceanien og sender årligt cirka 100 unge fra Danmark. Samtidig modtager vi omkring 30 fra vores partnere.
Ideen med denne gensidighed er, at alle, nord som syd - øst som vest, skal have mulighed for at deltage i det kulturelle møde.
Dansk ICYEs formål er at nedbryde kulturelle barrierer mellem mennesker og på den måde være med til at fremme fred i verden. En måde at gøre det på er gennem udveksling.
Fundamentet i ICYEs programmer er, at udvekslingsstudenterne bor hos lokale værtsfamilier og yder frivilligt arbejde. Igennem mange år har unge over hele verden således hjulpet til og sat deres præg ved humane organisationer.
Dansk ICYE er via den internationale ICYE Føderation medlem af UNESCO. Dette medlemskab betyder, at Dansk ICYE får et bredere fundament og på den måde bliver en del af et stort internationalt samarbejde. Alle, der rejser ud med ICYE er designeret af FN til at være "fredsbudbringere" - noget, som i høj
grad lægger sig op af vores formålsparagraf.
Dansk ICYE er desuden medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Samrådet for Ungdomsudveksling (SAFU) samt Foreningen U-land.dk. Disse medlemskaber betyder, at Dansk ICYE får medindflydelse på ungdoms- og udvekslingsområdet i det danske samfund.
Læs mere om ICYE føderationen og vores samarbejdspartnere på følgende links:

|
|
|