Udveksling med idé
|
 |
Atlanterhavet, syd for Portugal. Måske ved man hvad det er, måske ikke, hvilket var mit skamfulde tilfælde, og det var jo I sig selv en god nok grund til at vælge et I skrivende stund er jeg på øen I syvende måned (ud af et et-årigt projekt), hvilket gør det sværere at komme med en god beskrivelse, da alle indtrykkene er ved at fordampe i det sydligste Europa man kan komme. Til gengæld kunne denne artikel være skrevet på portugisisk, hvilket nok ikke ville være til stor nytte for mange af jer. Første indtryk ved svar fra projektet (som jeg søgte pga. indholdet): hvor er det egentlig? Hvor langt fra kontinentet? Anne Mette, EVS-koordinatoren, skrev med entusiasme at de havde svaret, men at jeg lige måtte se på kortet inden at man ellers forbi Azorerne, var et retorisk spørgsmål fra Anne Mette, hvilket gav så god mening, at det blev til et ja (og et dertil hørende papirarbejde og ventetid bagefter)... ethvert andet sted i Europa, for I sidste ende er det bare et område omringet af havet. Byen Ponta Delgada regnes for ørnes hovedstad, hvilket af udseende ligner et lille, hyggelig forstad med smalle gader af sten der sammensætter hvide mønstre på fortovet. Fortovet er i øvrigt ujævnt og til tider så smal ( farlige sidegade af livet til hverdagen, for bilerne (som hver indbygger I gennemsnit har et par af) kører, som var det kontinentet. kontinentet... så vil man kende befolkningen indefra, er man nød til at lære portugisisk med den franske dialekt og i øvrigt have initiativ til samtaler, ellers stopper kommunikationen ved kysse-lyde fra konstruktionsarbejderne (talt fra en kvindes synspunkt!). Udseendemæssigt er befolkningen lille af højde og med mørk hud, hår og øjne, så hvis man ser en høj, lyshåret, pastelfarve-klædt pensionist med gå-turs-sandaler, er det nok mønsterturisten fra norden, der kommer for at nyde naturen. Dét er til gengæld en noget exceptionel rigdom her på øerne, her kan du finde ALT det skønneste fra naturens hånd: havet (selvfølgeligt), vandfald, dale, varme kilder, søer, vulkaner, firben og karkelakker bag hvert hjørne. Så en del af tiden er det dejligt at komme ud af byen, der efter et godt stykke tid her på øen (pga. kontrasten med andre byer og isolationen), virker som en storby. Nu vi er ved naturen, er vejret et godt og grundigt misforstået emne i Norden, og jeg slår hermed fast at her er IKKE sol og sommer året rundt. Tværtimod, et faktum er, og som man siger her, at de fire årstider Kan man opleve på én dag... Så sent som i morges gik jeg udenfor i et dejligt solskinsvejr og gik til frokostpause gennem en bruser og med lyn og torden, for når det regner, regner det ikke for sjovt. Mit arbejde hos IAC er med børn og unge, og hvad jeg laver er hvad jeg selv tager initiativ til at lave og foreslå, en sjælden gang får man opgaver. Pga. dette er begyndelsen lidt frustrerende, da man ikke bliver sat ordentligt ind i tingene, sproget er umuligt (selv de der taler en smule engelsk, vælger at tale portugisisk), og man er der stor del af tiden bare for at være dér (som i skrivende stund, hvor der på arbejdet intet er at tage sig til). Idéer til projekter bliver heller ikke taget med stor entusiasme og når de bliver accepteret er det en mere eller mindre selvstændig opgave at forberede. Til gengæld accepterer børnene og de unge dig, og er mere interesserede end dem man arbejder med. Det er bare noget man skal være forberedt på fra begyndelsen, for selvom ingen kommer og tager dig ved hånden, kan man lære en hel del på egen hånd, og være selvsikker og målrettet fra begyndelsen. De forventer ikke noget specielt af dig, om det så er afslappende eller frustrerende. En god idé når man laver et projekt i udlandet, er efter min mening at sprede sin kultur og viden hjemmefra. I mit arbejde med de unge lavede jeg et power-point der handlede om Danmark, og ingen inkl. pedagogerne vidste hvor det lå eller kendte til mærker el. danske personligheder, selvom der dagligt kører lastbiler med Carlsberglogøt forbi og Den Grimme Ælling findes i flere udgaver alene på vores organisation. Og på den måde synes jeg da at man gør en lille forskel, hvis de har et skabelon af hvor og hvad Danmark ér næste gang de ser Frederik og Mary i et ugeblad. Og i øvrigt skabe interesse for at komme ud og se verden, hvilket jo er en stor fordel og lethed for en europærer, for mange endnu kender ikke til disse programmer som EVS. Uanset hvad ens oplavelse er, med de lokale, med ledelsen af organisationen, med sproget, med kulturen, med opholdet, er det en oplevelse der er værd at have! Man lærer utrolig meget om identitet, kultur og især om god og dårlig ledelse, for en ting som den manglende kommunikation og interesse især i begyndelsen, viser at de ikke har haft samme oplevelse i sit liv. At have en voluntør fra et fremmed land med sine anderledes vaner og kundskaber i et givet tid, der kommer for at lære deres kultur og sprog, er det da bare at udnytte ved at give motivation, så simpelt er det (efter min mening). Til gengæld er det en virkelig god oplevelse når man engang får slaæt sig fast, skaber interesse og lærer sproget, alt med sin egen styrke og motivation, for det hjælper ikke noget at blive deprimeret over at alt ikke er som det bør være. |
Dansk ICYE