Dansk ICYE ønsker at tilbyde workcamps der aktivt styrker visionen om en større forståelse mellem mennesker på tværs af kulturelle skel.
Vi har rigtig mange forskellige workcamp programmer, som du kan vælge imellem. Der er miljørelaterede projekter, som fokuserer på alt fra vedligeholdelse af naturparker, plantning af nye træer og pasning af forskellige truede fugle og dyr. Der er også forskellige slags konstruktionsarbejde, hvor du kan være med til at bygge, male eller renovere skoler for fattige, handicappede eller forældrelæse børn, historiske monumenter, kulturelle centre eller broer. Derudover er der også de mere sociale projekter, hvor du får mulighed for at arbejde i børnehaver, vuggestuer og fritidshjem, arrangere og deltage i forskellige kampagner om fx HIV/Aids oplysning eller undervise engelsk på en lokal skole.
Se mere om de forskellige workcamp aktiviteter, vi tilbyder i samarbejde med vores partnere, i de specifikke workcamp programmer for 2010.
Workcamp programmer 2010