Dansk ICYE - FAQ - EVS
 
 
 
Udveksling med idé
dansk
 
 
 
 
Brugernavn:  
Adgangskode:  
 
 


EVS - Ofte stillede spørgsmål

Her vil du kunne læse svarene på nogle af de oftest stillede spørgsmål omkring EVS, og du vil finde relevante links, der kan hjælpe dig med at finde et projekt der passer præcis til dig.


Hvad kan jeg lave under mit ophold?
Du vil under dit ophold blive tilknyttet et bestemt projekt i værtslandet.

Hvis du gerne vil arbejde med mennesker er der mange muligheder: Du kan blandt andet arbejde med fysisk eller psykisk syge, børn med indlæringsvanskeligheder, alkohol- eller stofmisbrugere, flygtninge, minoriteter, ældre, børn, unge, hjemløse, kvinder og meget andet. Der er også muligheder for at arbejde med f.eks. miljø, renovation, kunst og kultur, arkæologi mm.
 
Hvilke lande du konkret kan rejse til, og hvilke projekter der er tilgængelige svinger hele tiden. Men alle nuværende projekter med beskrivelser ligger på EU´s database over projekter, som du kan se via linket til højre. Her kan du søge på lande og temaer, så du kan få et overblik over, hvad det er muligt at beskæftige sig med.


Hvad dækker EVS og hvad skal jeg selv betale?
EVS skal være for alle - uanset økonomiske midler, og derfor får man på EVS dækket alle udgifter som er direkte knyttet til ens ophold. Dvs.:

  • Ud- og hjemrejse, samt de nødvendige transportudgifter i værtslandet.
  • Kost, logi samt lommepenge (600-1100 kr. afhængight af købekraften i værtslandet).
  • ansvars - og sygeforsikring 

Herudover får du et forberedelsesseminar i Danmark (arrangeret af Dansk ICYE), et introduktionsseminar og et sprogkursus (kan svinge i varihed og kvalitet) i værtslandet, samt et hjemkomstseminar efter endt ophold. Dansk ICYE hjælper med at arrangere det hele.

Det eneste du selv skal regne med at betale er fornøjelser (ud over lommepengene).

Hvem kan søge?
Som sagt er EVS for alle, og du kan derfor søge uanset om

Selvom du skal være mellem 18 og 30 år gammel for at deltage i EVS, kan du godt søge som 17-årig. Du skal bare være fyldt 18 inden afrejse og du skal være rejst inden du fylder 30 år. Ellers er der ingen overordnede krav til dig som ansøger. De enkelte projekter kan dog stille specifikke krav til alder, kvalifikationer eller erfaringer.


Hvordan og hvornår skal jeg søge?
Ansøgningen skal vi have mindst 4 måneder, men helst 6-9 måneder, før du ønsker at rejse. Jo tidligere du henvender dig, jo flere projekter har du at vælge imellem og jo større chancer for at komme afsted.
 
Ansøgningen skal være på engelsk, da den skal bruges til at præsentere dig for eventuelle projekter.
Selva ansøgningen skal bestå af et ansøgningsskema, som du kan hente her nedenfor, et motivationsbrev og et CV.
 
Der er fem deadlines i EU vi skal følge.
 
1. februar med tidligst udrejse 1. maj
1. april med tidligst udrejse 1. juli
1. juni med tidligst udrejse 1. september
1. september med tidligst udrejse 1. december
1. november med tidligst udrejse 1. februar.
 
Det vil sige, hvis du søger til 1. februar skal du som regel sende dit CV og motivationsbrev tilværtsprojektet en måned tidligere end ovenstående deadline.

Hvem hjælper mig under mit ophold?
 

I dit værtsland vil du få en bestemt kontaktperson, som du kan og skal henvende dig til, hvis du har spørgsmål eller problemer. Vedkommende kan hjælpe dig med store og små ting, der opstår undervejs.

 

Du vil også møde andre volontører på velkomst og midtvejs seminarerne i dit værtsland. De fleste volontører knytter tætte venskaber blandt disse, og besøger hinanden i weekender og ferier. Mange volontører vil endda komme til at dele lejlighed med andre volontører.

 

Dansk ICYE vil selvfølgelig også holde kontakten med dig undervejs, og du vil altid være velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for praktisk hjælp eller blot en lille snak om, hvordan det er at være udenlands i så lang tid.


Hvad forventer vi af dig?

  • at du har lyst til at opholde dig i et andet land i mellem 2 og 12 måneder
  • at du engagerer dig i EVS programmet og i landets kultur, som du ønsker at rejse til.
  • at du har lyst til at deltage på en forberedelseslejr inden din afrejse og en hjemkomstlejr efter din hjemkomst.

                                                                  

 

Dansk ICYE     | Klosterport 4a, 3.sal | 8000 Århus C | Tlf.: 86 18 07 15 | E-mail: icye@icye.dk

 
Dansk English Forside Kontakt