Udtur, hjemtur, kultur – en fortsat rejse

Af Kristoffer Jarlov Jensen

I 2002-03 var jeg på udveksling med ICYE i Ghana. I dag er jeg engageret i organisationen sammen med ca. 50 andre frivillige unge mennesker. Men hvad får en studerende på SU til at udføre gratis arbejde for en lille, næsten ukendt dansk organisation?

Jo, historien kort fortalt startede, da jeg i 3. g besluttede mig for at tage et år fri fra bøger efter studentereksamen. Jeg spurgte min studievejleder, kiggede i rejsehåndbogen og læste et par forskellige brochurer, og valget faldt naturligt på ICYE. Jeg ville gerne til Afrika, og heldigvis var der en ledig plads på Ghana-programmet.

Et par måneder senere landede jeg så nervøs og forvirret i Ghana. Men der var ikke noget at frygte, og nu længes jeg blot efter at besøge min værtsfamilie igen, genopleve musikken, folkloren, maden og mentaliteten. Det ville jeg aldrig have troet i begyndelsen, hvor alt var fremmed og uforståeligt.

Jeg er sikker på at oplevelserne i Ghana har givet mig en større forståelse af min egen verden – opholdet har åbnet øjnene for min kulturelle bagage og overbevist mig om, hvor jeg hører hjemme.

Men der er nu alligevel grænser for, hvor klog man kan blive på 6 måneder. Derfor er jeg i dag også vanvittigt glad for, at jeg efter hjemkomsten blev ringet op af en frivillig fra Dansk ICYE, som inviterede mig med på velkomstseminar. Dette blev indgangen til en ny række af spændende udfordringer på linje med selve udvekslingsopholdet. Opholdet i Ghana står stadig klar i erindringen, men via mit frivillige engagement i ICYE, er der nu bygget masser af erfaring ovenpå eventyrene, og jeg har fået en større forståelse for det, jeg oplevede.

Jeg synes næsten det er synd at snyde sig for den "efterbehandling" som arbejdet i Dansk ICYE kan tilbyde.