ICYEs lange udvekslingsprogram
Er du mellem 16 og 35 år gammel, og leder du efter udfordringer og oplevelser, som meget vel kan gå hen at blive dit livs oplevelse?Så kan det være at Dansk ICYEs unikke udvekslingsprogram er noget for dig, og kun din fantasi sætter grænserne!
Med Dansk ICYEs lange program har du mulighed for at komme på udveksling i enten 6 eller 12 måneder, med afrejse i august eller januar, og kan på den måde komme virkelig komme til at fordybe dig i en anden kultur og komme tæt på nogle spændende nye mennesker blandt andet gennem givende firvilligt arbejde på et af vores mange projekter rundt om i hele verden.
Et udvekslingsophold er samtidig en god måde at prøve dig selv af på, søge dine grænser og få erfaringer, som du kan bruge resten af livet.
Solidaritetsmodellen
Det helt unikke ved at komme på udveksling med Dansk ICYE er igennem det vi kalder solidaritets-modellen, og det er noget vi er meget stolte af. Det er en model, der sikrer, at unge mennesker fra hele verden har mulighed for at komme ud og arbejde frivilligt – uanset om de kommer fra et rigt eller fattigt land.
Når man rejser på vores lange program giver man samtidig en fra det land man rejser til muligheden for at komme til Danmark. Det gør man, fordi man i ICYE-programmet betaler hvad det koster at have en volontør i sit eget land. På den måde bliver pengene i de oprindelige lande, mens volontørerne udveksles.
Et eksempel kunne se sådan ud:
Søren vil gerne til Kenya i 1 år. Derfor betaler Søren prisen hos Dansk ICYE på 47.000,- inkl. flybilletter, forsikring, udgifter til lejre, lommepenge, sprog-kursus samt administrationsgebyr. Abasi fra Kenya vil gerne til Danmark i 1 år og betaler derfor 28.000,- for de samme ting til ICYE Kenya. Forskellen er bare, at vi i Danmark både har flere penge og højere priser end i Kenya – Abasi ville derfor ikke have haft råd til at selv at betale for opholdet i Danmark. Det har Søren derimod, og gennem sin rejse med Dansk ICYE er han således med til at give Abasi mulighed for at komme til Danmark, mens Abasi betaler for Sørens ophold i Kenya.
For os i Dansk ICYE er det meget vigtigt, at vi laver kulturudveksling så forståelsen går begge veje. Vi tror ikke, det er nok at vi tager ned og lærer dem at kende. De skal også komme herop, og lære os at kende. Solidaritetsmodellen gør dette muligt på en måde, der er retfærdig for alle verdens mennesker. Men den betyder også, at man som ”rig” dansker må give lidt ekstra, i forhold til dem der ikke har så meget at gøre godt med. Vi i Dansk ICYE gør dog hvad vi kan for at holde vores udgifter nede, så dette ikke bliver for meget. Det gør vi bl.a. ved at engagere mange frivillige i vores arbejde, og der er altid plads til en til, så vi sammen kan give alle muligheden for deres livs rejse.
Priser og indhold
At rejse koster penge – også med Dansk ICYE, selvom vi er en non-profit organisation.
6 måneders udveksling koster: 38.000 kr.
12 måneders udveksling koster: 47.000 kr.
Priserne er den samme for alle lande i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien og Stillehavet.
Selve udvekslingspakken indeholder:
Flybilletter, syge- ulykkes- og ansvarsforsikring, værtsprogram, kost og logi, lommepenge, minimum tre seminarer under opholdet, sprogkursus og i visse lande er den lokale transport ligeledes betalt.


Deaktiveret
Søger du udfordringer? Så tag på udveksling med Dansk ICYE i august eller januar.
Kun din fantasi sætter grænser!
Tag på udveksling med Dansk ICYE og få udvidet din horisont. Lær at tale et nyt sprog, kom ind under huden på en ny og anderledes kultur samtidig med, at du arbejder frivilligt. Samtidig er det en god måde at prøve dig selv af på, søge dine grænser og få erfaringer, som du kan bruge fremover. Alt dette mens du også er med til, at give en anden en chancen for at komme til Danmark og opleve den danske kultur.
På et udvekslingsår med Dansk ICYE bliver du en del af en international gruppe af unge, der søger de samme udfordringer som dig. Du vil derfor knytte venskaber på tværs af landegrænser og kultur. Udveksling er for mange deres livs oplevelse, og det kan det også blive for dig.
Hvornår kan jeg rejse?
Du kan enten rejse i august eller januar i enten 6 eller 12 måneder. Ønsker du en kortere periode, skal du vælge Flexchange i venstre side.
Hvorfor lave frivilligt arbejde?
Ved at lave frivilligt arbejde får du en masse unikke oplevelser. Disse oplevelser er med til både at udfordre og udvikle dig personligt. Frivilligt arbejde betyder at du arbejder uden at få løn for det.
Men frivilligt betyder også at en fattig ghanesisk dreng på 9 år, får hjælp til at lave lektier. Eller at en gruppe ældre fra plejehjem i Bolivia får læst dagens nyheder højt. Eller at spædbørn på et børnehjem i Korea får den livsvigtige omsorg.
Med andre ord giver frivilligt arbejde organisationer og institutioner overskud til at udføre de opgaver, der normalt ikke er tid til.
'Non-formal education'
Udveksling med ICYE er således ikke kun flygtige rejseoplevelser. Det er samtidig personlig udvikling, hvor du udvikler kvaliteter af sproglig, kulturel og arbejdsmæssig art på baggrund af egne erfaringer - det man med andre ord kalder for non-formal education. Det betyder, at du opnår nogle kvaliteter, som du ikke kan læse dig til i en lærebog.
Internationale og ikke mindst kulturelle kundskaber er eftertragtede kvaliteter på dagens arbejdsmarked, hvor kravene ændrer sig i takt med den tiltagende globalisering. Det er netop disse kundskaber et udvekslingsår med Dansk ICYE kan give dig.