§ 1 Navn:
Foreningens navn er: Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange).
§ 2 Formål[1]:
Dansk ICYE er en forening med det formål at udvikle en forståelse for menneskelige værdier på
tværs af kulturer, og derigennem, at fremme en stillingtagen til det der sker i verden. Dansk ICYE
søger at skabe et medansvar for fred og retfærdighed bygget på tolerance og næstekærlighed.
Foreningen er tilknyttet The Federation of National Commitees in the International Cultural Youth
Exchange.
§ 3 Hjemsted:
Dansk ICYE er en non-profit organisation, som er hjemmehørende i Århus Kommune.
§ 4 Medlemskab:
Stk. 1: Medlemskab er åbent for alle, der ønsker at støtte Dansk ICYE´s formål. Alle der har
betalt det af generalforsamlingen fastsatte kontingent er medlem af foreningen.
Stk. 2: Ansøgere som har betalt ansøgergebyr er medlemmer af Dansk ICYE i det år ansøgningen
indgår. Medlemskontingentet er inkluderet i ansøgergebyret.
Stk. 3: Generalforsamlingen kan bringe et medlemskab til ophør, såfremt medlemmet aktivt
modarbejder Dansk ICYE´s formål. Eksklusionen er gyldig, hvis 2/3 af de stemmeberettigede på
generalforsamlingen stemmer for. Kun bestyrelsen kan indstille et medlem til eksklusion for
generalforsamlingen.
Stk. 4: Grupper, organisationer, foreninger kan optages på generalforsamlingen som kollektivt
medlem. Det er bestyrelsens pligt at indstille og argumentere for en gruppes indmeldelse i ICYE
for generalforsamlingen. Ethvert kollektivt medlem har kun en stemme ved Dansk ICYE´s
generalforsamling.
§ 5 Generalforsamling:
Stk. 1: Dansk ICYE´s højeste myndighed er generalforsamlingen. Der indkaldes en gang årligt i
andet halvår. Generalforsamlingen skal afholdes inden The Federation of National Committees in
the International Cultural Youth Exchange´s General Assembly. Indkaldelsen finder sted med
minimum to måneders varsel.
Stk.2: Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med en måneds varsel, når som helst såfremt
mindst 1/3 af bestyrelsen og/eller 1/3 af Dansk ICYE´s medlemmer ønsker det.
Stk. 3: Dagsordenforslag skal være de til generalforsamlingen tilmeldte medlemmer i hænde, i
deres fulde ordlyd, senest 10 dage før ordinær generalforsamling og 1 måned før ekstraordinær
generalforsamling.
Stk. 4: Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:
o Valg af dirigent.
o Godkendelse af dagsorden.
o Valg af referent.
o Valg af stemmetællere.
o Vedtagelse af forretningsorden for generalforsamlingen.
o Bemærkninger til referat for sidst afholdte generalforsamling.
o Formandens beretning.
o Kassererens beretning og fremlæggelse af regnskab.
o Udvalgsberetninger.
o Lokalforeningers beretning.
o Indkomne forslag.
o Vedtagelse af arbejdsprogram.
o Fastsættelse af kontingent.
o Orientering om budget for indeværende regnskabsår.
o Vedtagelse af budget for kommende regnskabsår.
o Valg af formand, næstformand og kasserer.
o Valg af fem medlemmer til bestyrelsen.
o Valg af revisor.
o Eventuelt.
Stk. 5.: Alle medlemmer, der har betalt kontingent for indeværende år, er stemmeberettigede og
kan opstille til tillidsposter.
Stk. 6: afstemninger træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer jfr. Dog § 6.
Afstemninger sker ved håndsoprækning, medmindre mindst et medlem begærer skriftlig afstemning.
§ 6 Vedtægtsændringer:
Stk. 1: Ændringer eller tilføjelser til Dansk ICYE’s vedtægter kan kun finde sted på en ordinær eller
ekstraordinær generalforsamling og kan kun vedtages med 2/3 majoritet af generalforsamlingens
stemmeberettigede deltagere.
Stk. 2: Ændringer eller tilføjelser til Dansk ICYE’s vedtægter §1, §2 og §6 kan kun finde sted ved
to på hinanden følgende ordinære generalforsamlinger og kan kun vedtages med 2/3 majoritet af
generalforsamlingens stemmeberettigede deltagere.
§ 7 Bestyrelsen:
Stk. 1: Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og fem øvrige medlemmer.
Formand, næstformand og kasserer vælges for en toårig periode. Formand vælges i lige år, og
næstformand og kasserer vælges i ulige år. Øvrige medlemmer af bestyrelsen vælges for en et årig
periode. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2: Der afholdes mindst fem ordinære bestyrelsesmøder mellem de ordinære generalforsam-
linger.
Stk. 3: Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 4: Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal. Afstemninger sker ved
håndsoprækning, medmindre mindst et medlem begærer skriftlig afstemning.
§ 8 Forretningsudvalg:
Stk. 1: Formand, næstformand, kasserer udgør forretningsudvalget, der forestår foreningens drift.
Stk. 2: Formand, næstformand og kasserer kan højst være medlem af forretningsudvalget i seks
år - i en sammenhængende periode.
Stk. 3: Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 4: Bestyrelsen gives mandat til at vælge suppleanter til næstformand og kasserer blandt
bestyrelsens egne medlemmer.
§ 9 Tegningsberettigede:
Dansk ICYE tegnes af formand, næstformand og kasserer til sammen. Delegation kan gives af
bestyrelsen til andre.
§ 10 Regnskab:
Stk. 1: Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2: Inden fremlæggelse på generalforsamlingen skal regnskabet revideres af en
statsautoriseret revisor. Revisor har til enhver tid adgang til alle relevante oplysninger, herunder
medlemskartotek, daglig bogføring og beholdninger.
§ 11 Opløsning af foreningen:
Stk. 1: Opløsning af Dansk ICYE sker på samme betingelser som i § 6 stk. 2.
Stk. 2: I tilfælde af opløsning skal eventuelt overskydende midler anvendes i overensstemmelse
med formålsparagraffen.
Vedtaget ved generelforsamlingen den 3. oktober 2009
[1] Ny § 2 blev vedtaget ved generalforsamlingen oktober 2009. Den vil træde i kraft såfremt den vedtages ved den næstkommende ordinære generalforsamling:
§ 2 Dansk ICYE er en non profit ungdomsudvekslingsorganisation, der i stort omfang bygger på frivilligt
kompetencegivende arbejde.
Formålet med Dansk ICYEs arbejde er at udvikle en indsigt for grundlæggende menneskelige
værdier på tværs af kulturer samt at fremme engagement og åben stillingstagen til verden – lokalt,
nationalt og globalt. Derigennem arbejder vi for at skabe et medansvar for fred og retfærdighed
bygget på tolerance og næstekærlighed.
Dette formål søger vi opnået gennem formidling af vores udvekslingsprogrammer, afholdelse af
arrangementer og almen folkeoplysning.
Foreningen er tilknyttet som fuldbyrdet selvstændigt medlem af The Federation of National
Commitees in the International Cultural Youth Exchange.