Du har to muligheder for at blive frivillig i Nepal

Vil du gerne være frivillig i Nepal? Dansk ICYE har to forskellige programmer, hvor du kan rejse ud som frivillig. Det korte program, kaldet STePs-programmet, løber fra minimum 4 uger op til maksimum 16 uger. Det lange program, kaldet ICYE-programmet, er enten 6 eller 12 måneder. Der er mange forskellige muligheder for at blive frivillig i Nepal på et af de to programmer, og dem kan du læse mere om, ved at trykke på linkene nedenunder.

ICYE-program Nepal         STePs-program Nepal



Nepal

Nepal ligger i Sydasien og grænser op til Kina og Indien. Kathmandu er landets hovedstad og dem største storby. Nepal er et land med meget forskelligartet og rig geografi, kultur og religioner.

Geografien i Nepal er opdelt i højtliggende bjergområder og lavtliggende landområder. Det bjergrige nord har otte af verdens ti højeste bjerge, herunder den højeste, Sagarmatha, bedre kendt som Mount Everest. Hvis du er til spænding og eventyr, kan det være noget for dig at prøve at komme op til Base camp, 5000 meter over havets overflade. Det frugtbare og fugtige syd er stærkt befolket og huser det meste af landets knap 29 millioner indbyggere. Over halvdelen af befolkningen bor i det smalle sydlige lavlandsområde Terai. Befolkningen er primært en blanding a Hinduer og Buddhister, hvilket har skabt en mikset og spændende kultur. Begge religioner kendtegnes bedst ved, at deres kultur er afspejlet i højthellige templer, og derfor er der ekstremt mange forskelligartet og fantastisk smukke templer i landet. Disse er i den grad et besøg værd! Især den centrale del af Kathmandu er præget af den karakteristiske arkitektur og kunstudfoldelse fra Kathmandus storhedstid med traditionsrige hinduistiske og buddhistiske templer og paladser, hvoraf hovedparten er flere hundrede år gamle, enkelte endog helt op til 1.000 år eller mere.

På trods af sin naturlige skønhed og den spændende miksede kultur, er der mange sociale og økonomiske udfordringer, der plager i Nepal. Ca. 40% af befolkningen lever i fattigdom og størstedelen af folket er selvforsynende landmænd, der ikke tjener særlig meget. Desværre er det kun mindre end 30% af landjorden, der kan opdyrkes, og derfor er befolkningstætheden i dyrkbare områder ekstremt stor, og konkurrencen om tjente penge er hård. Hvis du vil vide mere om Nepal, kan du finde flere informationer på Globalis.


Mangler du inspiration?

Hvis du mangler inspiration til at tage det sidste skridt mod beslutningen om at blive frivillig i Nepal, kan du tjekke Anne Katrines volontørblog ud. Bloggen er fra en tidligere frivillig på et STePs-program, hvor hun beskriver, hvad hun har oplevet i Nepal og på hendes frivillige arbejde. Om det er et STePs-program eller ICYE-program siger kun noget om længden af opholdet, men indholdet af opholdet er det samme – derfor kan du sagtens blive inspireret af denne STePs-blog, selvom du overvejer et ICYE-program.
Du kan også tjekke vores Pinterest ud på linket øverst. På Pinterest har vi samlet alle de billeder som tidligere frivillige har sendt til os, og tilføjet andre spændende billeder og artikler om at være frivillig.



ICYE i verden