Du har to muligheder for at blive frivillig i Costa Rica

Vil du gerne være frivillig i Costa Rica? Dansk ICYE har to forskellige programmer, hvor du kan rejse ud som frivillig. Det korte program, kaldet STePs-programmet, løber fra minimum 4 uger op til maksimum 16 uger. Det lange program, kaldet ICYE-programmet, er enten 6 eller 12 måneder. Der er mange forskellige muligheder for at blive frivillig i Costa Rica på et af de to programmer, og dem kan du læse mere om, ved at trykke på linkene nedenunder.

ICYE-program Costa Rica         STePs-program Costa Rica



Costa Rica – den rige kyst

Costa Rica betyder ‘rig kyst’ og blev navngivet af den opdagelsesrejsende Christoffer Columbus i 1502. Grunden til navnet er, at Columbus mente, at landet kunne opnå store rigdomme med sin natur. Og rigtig nok, landet har den største biologiske mangfoldige i Mellemamerika og verdens største koncentration af flora og fauna – set ud fra landets størrelse.

Costa Ricas tætte jungle huser det mest varierede dyre- og planteliv. Giftige frøer i et væld af farver, usynlige jaguarer og imponerende tucaner fylder junglen med lyd. Udover junglen, har landet mange dyreholdige nationalparker både under vand, langs kysterne og i bjergene. I havparkerne er havskildpadderne en truet dyreart, men i Costa Rica gør de lokale ”Ticos” meget ud af beskytte dem. Der er derfor rig lejlighed for at arbejde frivilligt i en af de mange nationalparker, der har som formål af beskytte dyrene.

Ud over den fantastisk biologiske mangfoldighed af flora, fauna og dyreliv, er Costa Rica hjemsted for Mellemamerikas mest velstående og demokratiske styre. Dette er blandet andet fordi, at der er almen stemmeret og landets præsident vælges for fire år af gangen. Derudover har landet en stabil økonomi, primært baseret på landbrug og turisme, og er handelspartner med USA. Myndighederne går meget ind for at styrke landets højteknologiske bedrifter i henhold til at øge eksporten. Til trods for landets velstand, er der stadig store forskelle mellem rige og fattige indbyggere, og organiseret kriminalitet og narkohandelen hærger til stadighed landet. Derudover rystede en korruptionsskandale Costa Rica i 2004, hvor flere profilerede politikere var involverede.

Costa Rica har den laveste procent af analfabeter i Latinamerika, nærmere betegnet kun 3,7% mod 11,4% i Brasilien. Da militæret blev afskaffet i 1949, blev det sagt, at ‘hæren ville blive erstattet med en hær af lærere’. Grundskoler og sekundære skoler findes i hele landet i ethvert lokalmiljø. Grundlæggende almen uddannelse garanteres af loven og forfatningen og grundskoleuddannelse er obligatorisk og gratis. Hvis du vil vide mere om mangfoldige Costa Rica, kan du finde flere informationer på Globalis.


ICYE i verden

Mangler du inspiration?

Hvis du mangler inspiration til at tage det sidste skridt mod beslutningen om at blive frivillig i Costa Rica, kan du tjekke Karina, Ida and Anes volontørblogs ud. Bloggene er fra tidligere frivillige på et ICYE-program, hvor de beskriver, hvad de har oplevet i Costa Rica og på deres frivillige arbejde. Om det er et STePs-program eller ICYE-program siger kun noget om længden af opholdet, men indholdet af opholdet er det samme – derfor kan du sagtens blive inspireret af disse ICYE-blogs, selvom du overvejer et STePs-program.
Du kan også tjekke vores Pinterest ud på linket øverst. På Pinterest har vi samlet alle de billeder som tidligere frivillige i Costa Rica har sendt til os, og tilføjet andre spændende billeder og artikler om Costa Rica.